Farvehandel åbner i Sdr.Omme 1. april

Det er absolut ikke en aprilsnar fortæller Dennis Refshøj

Farvehandel åbner den 1. april kl. 11.00 åbner 43-årige Dennis Refshøj farvehandel på Herningvej 26 – hvor Lyngposten tidliger havde til huse.

I forvejen har Dennis Refshøj sit firma Refshøj Byg og Montage på stedet, og efter flere opfordringer, blandt andet fra engrosvirksomheden Beck & Jørgensen i Tjørring ved Herning, tog Dennis Refshøj beslutningen om at åbne en farvehandel. 1. maj kan Refshøj Byg og Montage fejre 11 års fødselsdag.

Overtog malerforretning

I juni 2021 overtog den Dennis Refshøj Rabæks Malerfirma fra Sara, der fulgte med i handelen. Malerafdelingen tæller i dag i alt 3 uddannede malere.

Det er Sara der stor for malerafdelingen, og hun fortæller at det er dejligt at være en del af noget større. For der er mange fordele ved at vi er et firma. Vi har et fremragende samarbejde med blandt andet vores egne tømrere. Det gør bare tingene meget nemmere når vi f.eks. har en større entreprise.

Vi har fået en tonermaskine, så vi kan tone alle de forskellige farver af maling. Vi har selv lavet alt inventar i butikken, så vi på den måde kan sætte vores eget præg og sørge for mere bæredygtighed mener Dennis Refshøj.

Ikke discountmaling

Vi sælger ikke discountmaling. Man kan bestille alt fra Beck & Jørgensens sortiment. Det vi har på lager er de produkter vi selv bruger i vores malerafdeling.

Det er malerne der skal passe butikken, så vi på den måde kan give vores kunder den bedste vejledning.

Til at starte med vil butikken være åben onsdage fra 15.30 og frem til mellem 17.30 og 18.00. Er der en kunde der har brug for at komme og købe maling på et andet tidspunkt er vi fleksible og laver gerne en aftale.  Vi kan få leveret maling fra dag til dag på langt de fleste produkter.  Vi vil også vurdere om der senere vil være behov for at udvide åbningstiden evt. med en dag mere fortæller Dennis Refshøj.

Skærtorsdag holder vi også åbent et par timer, så folk kan komme og hente maling hvis de skal i gang med maler-projekter i påskeferien.

Åbningstilbud

På åbningsdagen giver vi 20% rabat på alt maling – både indendørs og udendørs. Derudover vil der være mange gode tilbud på de andre varer i butikken.

 
 

Åbent hus og åbningsreception

På åbningsdagen har vi åbent hus arrangement fra kl.11 til 15, med øl, sodavand og noget godt til ganen. Vi håber at mange vil komme og se butikken og hilse på .