Ugens film i Grindsted Kino – uge 23-2023

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Grindsted Kino holder lukket mandag på grund af generalforsamling.

Ugens Film i Grindsted Kino – Herunder kan du se hvilke film der er på plakaten i uge 23.

 

Ustyrlig – vises:  28. marts kl. 14.00

Det danske drama ‘Ustyrlig’ handler om den 17-årige Maren, der er vild og uregerlig.

Hun lever i 1933, hvor samfundet har særlige forventninger til, hvordan unge kvinder skal opføre sig. Maren, der ikke passer ind i tidens normer, bliver derfor sendt på kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset. Her møder hun Sørine, der efter seks år på Sprogø, har tilpasset sig samfundet og anstaltens spilleregler. Opholdet har dog den modsatte effekt på Maren, der får tændt en gnist i Sørine. De to kvinder opbygger et venskab, som ender med at få store konsekvenser for dem begge. 

Grindsted Kino, Ustyrlig

PR-Foto

The Whale – vises 28. marts

Filmen ‘The Whale’ handler en ensom skolelærer, der forsøger at genoptage kontrakten til sin teenagedatter. 

I hovedrollen finder man Brendan Fraser, som er kendt fra film som The Mummy og Crash. Hans medvirken i filmen har trukket overskrifter, eftersom at han på de frigivne billeder fra filmen forekommer næsten uigenkendelig som den 300 kg tunge skolelærer Charlie. 

Filmen følger Charlie, mens han gør et sidste modigt forsøg på at forsone sig med sin opløste familie, mens han må konfrontere sine dybtbegravede traumer og undertrykte kærlighed, der har forfulgt ham i årtier. 

Brendan Fraser vandt en Oscar for bedste mandelige skuespiller.

PR-Foto

Reprise – Meter i sekundet – vises: 29. – 31. marts

Komedien ‘Meter i sekundet’ er filmatiseringen af Stine Pilgaards bestseller, der handler om de små og store kulturforskelle, der findes i det ellers lille Danmark.

Filmen følger Marie, der lidt modvilligt må flytte, da hendes livs kærlighed får en stilling på Velling Højskole.

Mødet med den vestjyske by er et kulturchok for Marie, men da hun begynder at lytte mere, end hun taler, lærer hun, at Velling måske netop er stedet for hende.

PR-Foto

Alfons og hemmelige svipper – vises:  1. – 2. april

Filmen ‘Alfons og (hemmelige) Svipper’ er en ny animationsfilm om den højtelskede figur Alfons Åberg, der er baseret på fem af Gunilla Bergströms populære bøger. 

I 2022 var det 50 år siden, at Alfons Åberg for første gang så dagens lys, og i den anledning kan man nyde et gensyn med den fantasifulde og godmodige Alfons.

I filmen er julen nyligt overstået, men hverken Alfons eller hans far vil tilbage til den kedelige hverdag igen. Farmor har dog kloge ord at sige om det – og mon ikke, glæden også kan findes andetsteds?

PR-Foto

Mageløse Maurice og hans rådsnare rotter – vises; 1. – 2. april

Animationsfilmen ‘Mageløse Maurice og hans rådsnare rotter’ handler om gadekatten Maurice, der har fundet frem til det perfekte fupnummer.

Sammen med en bøvet fløjtespillende dreng og en gruppe intelligente rotter rejser han fra by til by, hvor rotterne skaber ballade, inden drengen mod betaling fører dem ud af byen igen. 

Alle er glade, indtil de ankommer til byen Bad Blintz, hvor alt begynder at gå galt.

PR-Foto

Bytte bytte baby – vises: 1 – 2. april

Komedien ‘Bytte bytte baby’ følger to par, der begge skal være forældre. Men fertilitetsklinikken har ombyttet de befrugtede æg – og pludselig er Liv gravid med kontrolfreaken Cecilies baby – og omvendt.

Babylykken er vendt på hovedet, og den eneste løsning er umiddelbart at bytte babyer ved fødslen – men det dilemma starter et væld af absurde konflikter.

De to kvinder må nærmest bytte liv, mens de to mænd forsøger at overleve den søde ventetid.

PR-Foto