Af Kai Bayer
Niels J. fra Esbjerg fortæller: Jeg har selv arbejdet som stationsbetjent i Esbjerg i mange år. Har mange gange kørt som rangerleder på “Grindsted-turen” sidst i 80’erne og i 90’erne.
Vi tog gerne afsted omkring kl 6 om morgenen fra Esbjerg, rangerede i Bramming, og kørte derefter ud på prærien, og var os selv. Der var jo ikke ATC på strækningen, så det var altid MY vi kørte med. Strækningsradioen kunne vi ikke bruge fortæller Niels J.
Vi var en rangerleder og en lokofører. Vi havde en “mobiltelefon” med fra Bramming, en kuffert-agtig tingest på 8-10 kilo, som vi måtte slæbe med.
Som regel skulle vi rangere i Vejrup og Krogager, og selvfølgelig i Grindsted. Her var det Grindsted-værket der var den store kunde. Det var noget af en oplevelse at skubbe vogne ind på værket, mellem bygningerne og den megen trafik. Der skulle byttes rundt på tankvogne, og som regel var vi helt ude i det yderste spor i nordenden og hente tankvogne.
Tid til pause
Pause var der også tid til, i hytten på pladsen. Derefter skulle vognene vejes, og vi vendte snuden hjemad fortæller Niels J.
Nogle gange var der vogne til Kartoffelpakhuset, som havde sidespor ind mod øst fra stationen, på et gammelt faldefærdigt spor.
Sidste gang jeg var der, væltede den ene skinestreng under os, og 2 GS’ere væltede om på siden og MY’eren blev afsporet. Jeg måtte ringe til FC Bramming fra vores “Mobiltelefon”, og melde afsporing. Sjovt nok dukkede der på ingen tid 2-3 personer op med kameraer og fotograferede MY’eren og de væltede vogne – gad vide hvor de vidste fra hvad der var sket?
Nå, hjælpekran, en masse bøvl og vi var kørende igen. Og tilbage i Esbjerg med adskillige timers forsinkelse.
Min allersidste arbejdsdag ved DSB var en onsdag, hvor jeg var kommet hjem fra Grindsted med MY’eren og en stribe GS’ere lidt over middag. Det var slut på min DSB-karriere.
I dag bor jeg ved Vejrup, tæt ved banen, og tænker tit på de mange ture på de gamle skinner.
Fotograferet
Det var faktisk helt almindeligt at opleve, at toget blev fotograferet undervejs.
På en god dag, med høj sol kunne vi opleve 4-5-6 personer undervejs stå ved siden af sporet eller fra broer, fotografere. Vi undrede os tit over, at det skulle være SÅ spændende, at vi kom trillende med en gammel MY og et par vogne 🙂
Hentede rundstykker
Sjovt var det for øvrigt, når vi af og til stoppede ude på banen, og rendte til bageren i Agerbæk og hentede rundstykker.
Vidste I, at man sover faktisk glimrende i bagenden på MY’eren, men fødderne oppe på førerbordet, mens man triller mod Grindsted? De dårlige skinner og den meget nedsatte hastighed, på 30-40 kmt, gør at man bliver vugget i søvn. Når vi ikke skulle rangere mellem Bramming og Grindsted, har jeg mange gange gået i bagenden og snuppet en lur. –
