Konkurrence svømmerne fra Svømmeklubben Grindsted holder ikke fri i påsken

DGI Landsmesterskab 2023 - Foto: Privatfoto

Konkurrence svømmerne fra Svømmeklubben Grindsted holder ikke fri i påsken. Her er der nemlig træningslejr for svømmeklubbens A-, B- og Talenthold.

Første halvdel af 2023 må siges at have været belagt med store præstationer af konkurrence svømmerne i Grindsted. Der har været mange store oplevelser både med træning og konkurrencer. For svømmerne er det bedste stadig sammenholdet både på tværs af holdene og på tværs af årgangene. Følger man lidt med i Svømmeklubbens kommunikation på forskellige medier er man slet ikke i tvivl om, at der både trænes benhårdt og hygges til træning og til konkurrencerne.

 

Svømmerne har haft en benhård marts-måned, der nu sluttes af med træningslejr.

I marts måned har mange af svømmerne nemlig ud over deres almindelig træning både i Svømmeklubben, og fx med Talent Billund også været til stævne i hver weekend. Det begyndte med junior/senior Vest Mesterskabet på langbane i Århus. Derefter DGI Landsmesterskabet i Vejle, Odder Svømmeklubs Pro Truck Swim Cup og til sidst Herning Open på langbane. Det er ikke småting, der er blevet præsteret:

I alt er det i 2023 blevet til 16 nye klubrekorder. Klubrekorderne er i flere omgang blevet sat af Maria Møberg Nielsen og Josefine Nielsen. Det er også blevet til tre kvalifikationer til DJM i Gladsaxe til sommer. De kvalificerede svømmere er indtil videre Josefine Nielsen, Maria Møberg Nielsen og Niels Peter Ellemose Sørensen.

 

80 Medaljer

Hele 80 stykker metal i form af medaljer er der hevet hjem til Svømmeklubben Grindsted alene i 2023. 17 af dem er af guld, 33 af sølv og 30 af bronze

Så er resultaterne fra ministævnerne slet ikke taget med. Ministævnerne er for de nye konkurrence svømmere. Det sidste ministævne i denne sæson er i Grindsted den 26. april  2023. Det begynder kl. 17.45. Og så er der helt sikkert mere at fortælle fra de helt nye konkurrence svømmere også.

 

Cheftræner René Kjær Olsen er da også meget tilfreds med resultaterne, siger han. Samtidig understreger han at sæsonen jo slet ikke er slut. Efter træningslejr venter fx ”Danish International Swim Cup 2023” i Esbjerg. Konkurrencen er hård. Der er mange dygtige svømmere fra mange steder i verden. Det plejer at være en stor oplevelse i sig selv. Han har stor tiltro til, at der i det internationale selskab også vil være fine præstationer fra Grindsted svømmerne.

 

På træningslejren i påsken har René også Oliver Fokkink og Liv Bendixen med som trænere for holdene. Det er ingen hemmelighed i klubben, at de alle er kæmpestore forbilleder. De giver en stor motivation for at give svømmesporten videre til andre. Derfor kan I også finde de dygtige konkurrence svømmere i trænerstaben i Svømmeklubben Grindsted. De ved, hvor vigtigt det er at få en god introduktion til svømning. Svømning er ikke kun vigtigt at kunne, det er ikke kun vigtigt for kroppen og hjernen. I Grindsted giver det også et supergodt fællesskab. og nå ja – supergode resultater skriver klubben i en pressemeddelelse.

Amalie Sørensen og Emma Larsen – Foto: Privatfoto

DGI Landsmesterskab 23 Bronze Holdcap 4×50 fri – Foto: Privatfoto

DGI Landsmesterskab 23 – Foto: Privatfoto

Limfjords Cup 23 – Foto: Privatfoto

Maria Møberg Nielsen, Rene Kjær Olsen, Josefine Nielsen – Foto: Privatfoto

FMaria Møberg Nielsen – oto: Privatfoto

Niels Peter Ellemose, startspring – Foto: Privatfoto

Odder Protruck Cup 23 – Sølv holdcap Medley – Foto: Privatfoto

Oliver Fokkink, Josefine Nielsen, Maria Møberg Nielsen, Jakob Stærmose – Foto: Privatfoto

Startspring – Foto: Privatfoto