Sanders Historiske Hjørne: Covid-19, hvornår er noget historie, nedlukninger, tiden og ændringer i samfundet

Sanders Historiske Hjørne

Sanders Historiske Hjørne – Af Carsten Sander Christensen

Historie forestiller mange sig sikkert som noget, der foregik for længe siden. Faktisk er et familiemedlems 75 års fødselsdag der fandt sted i 2022, jo længe historie et år efter. Rundt omkring i Europa kan man i dag gå på museer, der har udstillinger med genstande, som også nutidens teenagere kan relatere sig til i den nutidige dagligdag. Nogle gange er det dog ikke historiske menneskeskabte begivenheder (krig, forurening etc.), der skaber de største forandringer i nutiden.

 

Klima og natur

Historikere over hele kloden har i de seneste årtier lagt mere og mere vægt på klimaets og naturens betydning for begivenheder i verdenshistorien. Store kulturer er gennem århundrederne ’forsvundet’ på mystisk vis. Ja også Vikingerne her i Skandinavien oplevede en klimaforandring, der ændrede strukturerne i det ellers meget strukturerede samfund omkring år 1000. Og omkring 1050 endte Vikingetiden officielt. Lignende fænomener med undergang af kulturer finder man i andre verdensdele som Sydamerika (Mayaerne) og Asien (Khmererne – dem med Angkor Wat).

I dag har mindre klimatiske ændringer (tørkeperioder, kuldeperiode etc.) knap så stor betydning for det enkelte samfundet som for 1000 år siden. Landbrugets teknologiske og biologiske fremskridt, kunstgødning og andet har gjort mennesket mindre sårbart over for fx længerevarende tørkeperioder. Nej nu kommer en tikkende global trussel, der muligvis på et tidspunkt kan have fatale konsekvenser for menneskeheden, fra et helt andet sted.

I de sidste århundreder af det samlede befolkningstal vokset nærmest eksplosivt.  I dag bor der flere end 8 milliarder på kloden og for mindre end 200 år siden kun 1 milliard. Dette skal man sætte i relation til at arealet af landområdet på kloden er det samme, ligesom menneskeheden igennem de seneste årtier er begyndt at behandle naturen på en højst uheldig måde. Et eksempel er fældning af regnskoven i Brasilien. Og Indonesien og Kina holder sig heller ikke tilbage.

 

COVID-19 

I 2020 og 2021 oplevede verden et globalt udbrud af et såkaldt Covid-19 virus. Udbruddet fandt sted på et såkaldt vådmarked (dvs. et marked der sælger nyslagtet fersk kød samt levende dyr fra oplandet) i den kinesiske by Wuhan i 2019. I virkeligheden startede Covid-19 fænomenet tilbage i slutningen af 1960erne, hvor Ebola dukkede op i Afrika. Senere er ubehagelige fætre som AIDS, SARS, Zikavirus med flere dukket frem og altså senest Covid-19.

Sanders Historiske Hjørne

PR-Foto: Statens Serum Institut

Virus

Virus er vitale for dyr og mennesker for at overleve. Vira følger normalt nogle bestemte mønstre. Ligesom ældre virus pandemier var karakteriseret ved et meget aggressivt mønster. Fx Den Spanske Syge o. 1918 og Hong Kong influenzaen i 1950erne. Og så var de væk. Men de ovenfornævnte sygdomme med Covid-19 i spidsen har et helt andet livs og bevægelsesmønstre – blandt andet uddør de jo aldrig helt. Ligesom virus springer rundt som frøer der er holdt op med at være haletudser og de deler sig med lynets hast til nye varianter.

Hvorfor nu det? Årsagen er jo ikke 100% fundet men næsten … At Covid-19 startede på et vådmarked var slet ingen tilfældighed. Mængden af mennesker stiger, mennesket fjerner dyrenes naturlige habitater ved fældning af fx skove. Mennesket og de vilde dyr flytter tættere og tættere sammen i fx urbane områder. Vira i mennesket og vilde dyr har nu mulighed for at mutere i helt nye former. Og det gør de så i stor stil. Mestendels ligger de og ruger sig selv ud – især i dyrene. Så da patient 0 – en 41-årig kinesisk mand med egen bod på vådmarkedet, blev syg i efteråret 2019, havde virusset nået en form hvor det kunne hoppe som den ovenfornævnte frø over i mennesket.

Den generelle sundhedstilstand på kloden viste sig jo overraskende god. Så dimensioner af den Sorte Død i 1300-tallet blev undgået. Faktisk var det jo Europa og Nordamerika der havde sværeste ved at tackle Covid-19. Måske en reminder om, at levemåden i de såkaldte mest udviklede lande, faktisk er temmelig usund.

 

Nedlukninger

Men til konsekvenserne af denne historiske begivenhed. En af konsekvenserne af den globale pandemi var nedlukninger af hele samfund. Om det var nødvendigt eller ej ja det vides jo ikke. Men at pandemien kunne bruges i politisk øjemed ja det står helt klart. Helt sikkert er det dog også, at man i virussets udviklingsfase skal holde øje med at mutationerne ikke til sidst skaber den fatale virus mutation og dødstallene  bliver i en helt helt anden dimension end med Covid-19.

Men selve nedlukningerne havde skelsættende betydning for menneskets adfærd i dagligdagen. Og har det stadig snart fire år efter udbruddet i Wuhan. Med pandemiens ankomst gav bylivets vanvid plads til lange måneder med ro og stilhed. En ændring af lignende karakter fandt sted på et individuelt plan: pludselig blev vi tvunget i isolation, stod vi ansigt til ansigt med os selv. En periode med introspektion eller tvungen selviagttagelse blev derefter afgørende, og opfordrede os til at genoverveje vores forhold til tiden, især den tid, vi afsætter til os selv. Med andre ord fik vi jo et helt andet forhold til begrebet tid. Det må siges at være en historisk begivenhed af dimensioner.

 

Det moderne menneske

Et moderne menneskes tid anno 2023 er inddelt i forskellige tidsafsnit: fritid, ferietid, arbejdstid, sovetid, familietid (kvalitetstid) og egentid. Og så er der jo også egentlig fornemmelse for tid. Og den fornemmelse skred jo i indelukningen. Ugedage og faste livsrytmer blev jo mindre relevante.

Nedlukningerne betød fundamentale forandringer for det enkelte individ. Den menneskelige interaktion med andre individer er fundamental og dette blev jo også afskåret. Det lider flere børn stadig af. Angsten for samværet med andre mennesker begyndte ligeledes, at ændre menneskets bevægelsesmønstre.

I Spanien kommer den ældre generation ikke ud i samfundet på samme som før nedlukningerne. Arbejdstid og familietid blev smeltet sammen. Ferietiden og fritiden forsvandt helt eller delvist. Egentid var jo nærmest umulig i en almindelig kernefamilie, hvor ingen kunne forlade boligen. Kun sovetiden var den samme.

Familiens mønstre begyndte at ændre sig. Ferietiden blev droppet i flere år. Fritiden foregik mestendels i den åbne natur med gåture og anden form for motion. Arbejdstiden foregik også i hjemmet efter den sidste oplukning i 2021. Men at arbejdstid og familietid i kombination med at egentid var umulig ikke blev adskilt havde alvorlige psykologiske konsekvenser i flere familier.

 

Historie

Historie er beskæftigelse med tid. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tiden kan også være intervallet mellem to hændelser. Opfattelsen af tid er imidlertid helt afhængig af den kulturelle og filosofiske baggrund. I nyere fysik har man bevæget sig bort fra den forståelsen af tid som et absolut lineært begreb, og i relativitetsteorien er samtidighed et relativt begreb. Man kan sige, at en begivenhed sker efter en anden, og man kan måle afstanden mellem de to begivenheder. Den udmålte afstand svarer til mængden af tid, der ligger mellem de to begivenheder. Hvis man vil definere begrebet efter, kan man bygge på antagelsen af kausalitet. Og det var ligesom her ændringen fandt sted under Corona nedlukningerne.

Men virus pandemier er bestemt ikke kun historie og noget man læser om i tidsskriftet Illustreret Videnskab. Igennem mere end seks årtier har disse virus mutationer udviklet sig med eksplosiv hast i såvel dyr (jf. fugleinfluenzaen) og mennesker. Med andre ord hvad sker der på et marked i Manaus i Amazonjunglen i 2040 når et nyt virus hopper fra et lokalt dyr til en markedssælger? Og er det endnu engang kun en mild influenza? Ja det behandler en historiker i år 2100 sikkert meget indgående. Dem der overlever forstås.