Mette Grue-Sørensen fejrer 25-års jubilæum i LEGO Koncernen

Mette Grue-SørensenMette Grue-Sørensen - PR.Foto: LEGO

Mette Grue-Sørensen der bor i Vejle fejrer torsdag den 13. april 2023 sit 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Mette blev i 1998 ansat som koncept designer i LEGO Futura ApS, men har hovedsaligt arbejdet med Element Design.

Det har givet hende lejlighed til at arbejde på mange forskellige projekter i årenes løb; produktlinjer som Quatro og Primo, men hovedsageligt DUPLO segmentet, hvor hun har designet mere end 200 færdige elementer samt et utal af koncept skitser.

 

I begyndelsen var elementerne hånd-modellerede, men efterhånden som nye avancerede 3D teknikker meldte sig på banen så indgik også disse i Mettes værktøjskasse, men professionalisme, struktur og metode kombineret med hendes stærke formgivnings sans er stadig de allervigtigste værktøjer når sjæl og legeværdi skal indfanges i de små elementer.

 

Kreativitet, skabertrang samt lysten til at prøve noget nyt har altid været nøgleord for Mette, og det begrænser sig ikke kun til hendes LEGO karriere; det er også gældende udenfor, hvad enten det er i ”KREA” -rummet, derhjemme eller sammen med veninder og studiekammerater.

 

Gennem sin lange karriere har drivkraften for Mette også altid været passion for håndværket, en positiv tilgang til livet samt et kæmpehjerte for hendes kollegaer. Hun er altid opmærksom på hendes kollegaer, og en god arbejdsdag for Mette har altid været karakteriseret af humor, hygge og rigeligt at lave.

Mette er en dygtig og værdsat kollega, som er med til at gøre LEGO virksomheden til et godt sted at være.