Jydefesten 2023 står endnu stærkere i år, da vi har indgået et samarbejde med Vestjysk bank som har valgt at være hovedsponsor i år.
Jydekomiteen er hele tiden på jagt efter nye tiltag. Det er lykkedes os at lave endnu en gratis udendørs koncert om lørdagen med SPAR 2. Torsdag er der som sædvanligt også gratis koncert med Tørfisk. Dette er muligt fordi, Vestjysk Bank har sagt ja til at støtte os. Det er vi super glade for.
Formålet med jydefesten er for det første at samle byen og omegn til nogle festlige dage hvor bånd på kryds og tværs knyttes. Det er Sdr. Omme Idrætsforening og Sdr. Omme borger og erhvervs forening der er de 2 arrangerende foreninger bag festen. Alt overskud går til de 2 foreninger, så de 2 foreninger kan lave diverse tilbud og aktiviteter i løbet af året.
Festen blev sidste år flyttet ned på sigengen for at samle festen midt i byen. Det var en stor succes. Sidste års overskud var på 320.000 kr. mod normalt ca. 50.000. De 2 foreninger står for al bemandingen så hvis du/i har lyst til at hjælpe så er det bare at henvende sig til en af de 2 foreninger.
På grund af sidste års succes udvides teltet på pladsen i år, og bemandingen øges også. Vi glæder os til endnu en skøn jydefest og er super glade ved, Vestjysk Bank støtter os, udtaler Dennis Lauridsen Formand for Jydekomiteen i en pressemeddelelse.
Jydefesten 2023 bliver afholdt i Kristi Himmelfartsferien – med start den 17. maj 2023. Du kan følge med på Jydefestens facebookside ved at klikke her

Privatfoto