Ugens Film i uge 15-2023 – Grindsted Kino

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Ugens Film i uge 15-2023  – her kan du se omtalen af de forskellige film der er på plakaten i Grindsted Kino 

Alfons og hemmelige svipper – Spiller: 10.  april

Filmen ‘Alfons og (hemmelige) Svipper’ er en ny animationsfilm om den højtelskede figur Alfons Åberg, der er baseret på fem af Gunilla Bergströms populære bøger. 

I 2022 var det 50 år siden, at Alfons Åberg for første gang så dagens lys, og i den anledning kan man nyde et gensyn med den fantasifulde og godmodige Alfons.

I filmen er julen nyligt overstået, men hverken Alfons eller hans far vil tilbage til den kedelige hverdag igen. Farmor har dog kloge ord at sige om det – og mon ikke, glæden også kan findes andetsteds?

PR-Foto

Super Mario – Spiller:  10. & 15. – 16. april

Filmen ‘Super Mario Bros. Filmen’ er en animeret filmatisering af Nintendos populære spilunivers ‘Super Mario Bros.’ og dets mange efterfølgere.

I actioneventyret bliver blikkenslageren Mario og hans bror Luigi transporteret til et magisk land gennem et mystisk rør, da de er i gang med at reparere en vandledning.  Men de to brødre bliver væk fra hinanden, hvilket leder Mario ud på en episk rejse for at finde Luigi. Undervejs må han kæmpe mod mærkelige skabninger for at redde prinsessen fra fangeskab, og tage kampen op mod Bowser.

Super Mario

PR-Foto

The Fabelmans – Spiller: 10. –  12. april

Filmen ‘The Fabelmans’ er Steven Spielbergs semi-biografiske fortælling om sin egen barndom og opvækst ialderen 7 til 18. Det er en coming of age-fortælling om en ung mands opdagelse af en knusende familiehemmelighed og en udforskning af filmkunstens kræft til at hjælpe os med at finde sandheden om os selv og hinanden.  

‘The Fabelmans’ trækker inspiration fra Steven Spielbergs egen barndom, og Spielberg står også selv bag manuskriptet i samarbejde med Pulitzer-vindende manuskriptforfatter Tony Kushner, som tidligere har været nomineret til Oscars for manuskripterne på Spielbergs film Lincoln og München.

The Fablemanns

PR-Foto

Baby-bio – I wanna dance with somebody – Spiller 12. april kl. 10.00

Det biografiske drama ‘I Wanna Dance With Somebody’ fortæller historien om den verdenskendte sangerinde Whitney Houstons liv.

Fra New Jersey-korpige til en af de bedst sælgende og mest prisbelønnede kunstnere gennem tiden viser filmen Houstons liv og karriere med sensationelle optrædener og soundtracks af ikonets mest elskede hits.

PR-Foto

Senior-bio – Ustyrlig – Spiller: 13. april kl. 15.00

Det danske drama ‘Ustyrlig’ handler om den 17-årige Maren, der er vild og uregerlig. Hun lever i 1933, hvor samfundet har særlige forventninger til, hvordan unge kvinder skal opføre sig. Maren, der ikke passer ind i tidens normer, bliver derfor sendt på kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset.  Her møder hun Sørine, der efter seks år på Sprogø, har tilpasset sig samfundet og anstaltens spilleregler. Opholdet har dog den modsatte effekt på Maren, der får tændt en gnist i Sørine. De to kvinder opbygger et venskab, som ender med at få store konsekvenser for dem begge. 

                                                               

 

Grindsted Kino, Ustyrlig

PR-Foto

Den der lever stille – Spiller: 13. – 16. april

Filmen ‘Den, der lever stille’ er en filmatisering af Leonora Christina Skovs bestseller og omhandler forfatteren selv, da hun har taget afstand fra sine forældre efter en dysfunktionel opvækst.

Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice med uhelbredelig brystkræft, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi…

PR-Foto