Bethina Villestofte har den 18. april 40-års jubilæum hos IFF

Bethina VillestofteBethina Villestofte - PR-Foto: IFF

Bethina Villestofte, procesoperatør hos IFF, kan den 18. april 2023 fejre sit 40-års jubilæum på fabrikken i Grindsted.    

Bethina startede på Grindstedværket i foråret 1983, hvor det var en ung pige, som kom fra Handelsskolen og gerne ville have et job på Grindstedværket.

Bethina var frisk til at starte på 3-hold skift i vores tappeanlæg, hvor Bethina var i ca. 5 år. Men omlægning af drift betød, at Bethina, efter de 5 år, startede med udtapning af vores tørblandinger. En opgave, Bethina tog meget stor del i på grund af sin forandringsparathed og gode indstilling til arbejdet. Efter ca. 5 år på tørblandinger ønskede Bethina et dag job og blev derfor udnævnt til rengøringsassistent.

 

Efter 5 år i rengøringen fik Bethina Villestofte heldigvis blod på tanden til igen at søge et job i produktionen, og denne gang blev det som driftsoperatør ved vores Rørkøleranlæg.

Et anlæg, der lige var blevet opdateret til at køre ”Automatisk”. Bethina viste straks sit værd som ”teknikker” og i dette job bidrager Bethina stadig meget intenst til de forandringer, der bliver mødt i arbejdslivet.

Bethina har indtil videre hjulpet i dette job i 26 år, hvor hendes gode indstilling til forandringer har sat sit præg på anlægget i en positiv retning.

Det er med glæde, at vi d. 18. april kan fejre Bethinas gode indsats gennem 40 år.

 

Jubilæet fejres på dagen med en reception i firmaet og efterfølgende frokost for familie og kollegaer.