Af Carsten Sander Christensen
Nutidens mønter i en lille stak: Privatfoto
17 Skilling
Sanders historiske hjørnes læsere, der enten har været til historiske foredrag eller er flittige læsere af historiske bøger, og hører eller læser, at et par løsslupne høns kostede 17 skilling i 1645, stiller med garanti sig selv spørgsmålet, hvad dette beløb svarer mon det til i nutidens penge. Det lidt uhyggelige svar er, at det helt præcise beløb finder man aldrig rigtig ud af. Men man kan selvfølgelig give et bud. Og selvfølgelig også et nogenlunde realistisk bud. Men faktorer som hvor mange penge køberen til hønsene havde til rådighed i sit ugentlige budget og om de 17 skilling var en decideret ågerpris for de to styk fjerkræ, ja det skal jo indkalkuleres i udregningerne. Variabler der for nogens vedkomne er nærmest umulige at finde ud af.
Tobaksarbejdere
Et gængs eksempel er fra A. Rasmussens tobaksfabrik på Frederiksberg. Når tobaksarbejderne sad i kantinen ved middagstid var der altid en flaske kold akvavit på bordet. Prisen var 50 øre for en liter snaps i 1905. Et beløb der sikkert kan få lidt fugt frem i øjenkrogen hos læserne. Men hvad svarer det så til i dag i 2023? I følge beregnere og formler af matematisk art svarer 50 øre i 1905 til små 40 kroner. I dag koster en taffelakvavit godt 200 kroner literen. Ja så livet var måske bedre i de gode gamle dage. Men igen hvor stor en del var de 40 kroner af tobaksarbejderens ugentlige budget.
To møntsystemer
Hvad der derimod ligger langt mere fast er antallet møntsystemer i Danmark i nyere tid. Siden 1670erne og til i dag har Danmark kun haft to møntsystemer. På grund af statsbankerot (1813), Napoleonskrige (o. 1807) og høj inflation kunne der udstedes nødpengesedler. Det første møntsystem, der var stærkt knyttet til vægtmængden i sølv, blev standardiseret i Christian 4. sidste regeringstid, og fungerede i små 200 år. Her regnede danskerne i rigsdaler, mark og skilling. En rigsdaler var seks mark og en mark var 16 skilling. Nogle hurtige tryk på lommeregneren viser så, at 96 skilling er lig 1 rigsdaler. Fra 1813 gik skilling også under betegnelsen rigsbankskilling og daler som rigsbankdalere.
Kroner og ører
I 1873 gik man over til nutidens kroner og øre. Og det var også her, at Sverige og Norge gik over til kroner og øre. Danmark, Norge og Sverige indgik faktisk i det samme møntsystem, Vægtmængden var nu afhængig af vægten i guld. Selve omregningen fra rigsdaler til kroner fik ved, at en rigsdaler der jo svarede til 96 skilling sattes lig 2 kroner af hver 100 øre. I 1914 suspenderedes det faste forhold mellem krone seddelværdi og guld og dermed ophørte også det nordiske møntsystem. I 1927 indførte politikerne på ny at indføre at vægtmængden var afhængig af vægten i guld, men dette forsvandt endegyldigt i 1931 og kom herefter aldrig mere igen i dansk møntsystem.
Sølv og guld
Tilknytningen til værdimængden i sølv og guld havde også indflydelse på prisudviklingen. Møntsystemet var jo en del af det. I Danmark blev priserne imidlertid udtrykt i dagligdagens betalingsmiddel og ikke i sølvværdien. Men også inflation påvirkede priser og sølvprisen. Den største inflation Danmark har oplevet er i perioden 1810-1815 – altså tiden omkring statsbankerot og følger af Napoleonskrigene i Europa. I det følgende om prisudvikling kan man som en tommelfingerregel regne med, at 1 skilling svarer til 5 øre, 1 mark til 1 kroner og 1 daler til 3 kroner.
Prisudvikling i indeks
At sammenligne en prisudvikling i indeks på 300 år i en samlet grafisk afbildning giver ingen mening. I et kortere perioder giver det derimod fin mening. Prisudviklingen er meget berørt af såvel korttids- som langttidssvingninger. Af sådanne grafer overprisudviklingen fremgår det, at der næsten ingen prisstigninger var mellem 1640 og 1750. Indtil 1810 var der herefter større prisstigninger i Danmark. Efter bankerotten i 1813 kom mønstrene i prisudviklingen i højere og højere grad til at ligne udviklingen i nyere tid.
Lønindeks
I 1600-tallet lå lønindekset nogenlunde stabilt på mellem 25 og 35 skilling for en arbejdsdag for en person der arbejde som en nutidig lønmodtager, svarende til omkring 1,50 kroner. På daværende tidspunkt var der forskel på lønninger om sommeren og vinteren. Den var højst om sommeren. Men også dengang var der forskel på faglærte og ufaglærte. Ufaglærte fik som regel ikke mere end 20 skilling omdagen – dvs. 1 krone. I 1700-tallet skete der ikke store forandringer i lønnen. Men trepartsforhandlinger var jo nok heller ikke almindelige dengang for en 300 år siden. Fra midten af 1800-tallet skete der så noget med lønningerne. De steg eksplosivt. Omkring 1870 var en gennemsnitsløn nu 80-90 skilling – 4-5 kroner om dagen. En stigning på mere end 300% fra 1600-tallet. Fra slutningen af 1800-tallet begyndte arbejdere og lønmodtagere at organisere sig og der blev deciderede lønforhandlinger. Og i 1930 tjente en arbejder omkring 12 kroner om dagen – svarende til 300 kroner i nutidens mønt.
Prisudvikling
Hvad angik fødevarerne var prisudviklingen ligeledes stabil i 1600-tallet og 1700-tallet. Et kilo flæsk kostede omkring 10 skilling (1 krone) for et kilo, et kilo rugbrød 2-3 skilling (10-20 øre), et pund smør omkring 6 skilling (0,30 øre) pr. halv kilo, en pot (1 liter) brændevin stod i 10 skilling (50 øre), et kilo islandske tørfisk 5 skilling (25 øre) og et pund kanel kostede 2 rigsdaler (6 kroner). Ligesom med lønningerne var der faktisk ingen prisstigninger indtil 1800-tallet. Men i 1800-tallet steg fødevarepriserne i takt med lønstigningerne i Danmark. Omkring år 1870 kostede et kilo rugbrød 10 skilling (50 øre), Sukker 60 skilling (3 kroner) for et kilo. Kaffe 90 skilling (4,50 kroner) pr. kilo. Brændevinen var steget til 25-30 skilling (1,50 kroner) for en pot og et kilo flæsk 70 skilling (3,50 kroner).
Revolutions lille ABC
Så var der jo lige det med revolutions lille ABC. Som det fremgår at klummen er der nogle faktorer som er karakteristisk for Danmark mellem 1600 og 1900. Det er at lønninger og fødevarepriser er særdeles stabile. Når stigningerne så kommer følges lønninger og fødevarepriser igen ad. I tiden mellem 1600 og i dag har der derfor ikke været større optræk til revolutioner eller samfundsomstyrtning i det danske rige. Heller ikke i Norge. Den franske revolution i 1700-tallet blev ikke startet på grund af magthavernes dundertaler eller lignende. Nej gnisten til krudttønden var en saltskat. Og generelle stigninger for brød og smør. Den er historisk sikker hver gang, hvis lønninger og fødevarepriser ikke harmonerer eller de sidstnævnte stiger eksplosivt i forhold til tilsvarende lønstigninger. Ja så går folket i aktion. Så nu kære læser nu kender du en vigtig årsag til at Danmark i nyere tid har været et ganske stabilt land.
