Ugens Film – Uge 17/2023 i Grindsted Kino

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Ugens Film – Uge 17/2023 i  Grindsted Kino hvor der er 4 film på programmet.

 

The Whale – Spiller: 24. – 25. og 27. april

Filmen ‘The Whale’ handler en ensom skolelærer, der forsøger at genoptage kontrakten til sin teenagedatter. 

I hovedrollen finder man Brendan Fraser, som er kendt fra film som The Mummy og Crash. Hans medvirken i filmen har trukket overskrifter, eftersom at han på de frigivne billeder fra filmen forekommer næsten uigenkendelig som den 300 kg tunge skolelærer Charlie.  Filmen følger Charlie, mens han gør et sidste modigt forsøg på at forsone sig med sin opløste familie, mens han må konfrontere sine dybtbegravede traumer og undertrykte kærlighed, der har forfulgt ham i årtier. 

Brendan Fraser modtog en Oscar for bedste mandlige skuespiller

PR-Foto

Den der lever stille – Eftermiddagsbio 25. april kl. 14.00

Filmen ‘Den, der lever stille’ er en filmatisering af Leonora Christina Skovs bestseller og omhandler forfatteren selv, da hun har taget afstand fra sine forældre efter en dysfunktionel opvækst.

Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice med uhelbredelig brystkræft, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi…

PR-Foto

Grindsted Kino har ingen forestilling den 26. og 28. april på grund af lukkede arrangementer.

 

Super Mario – Spiller:  29. – 30.  april

Filmen ‘Super Mario Bros. Filmen’ er en animeret filmatisering af Nintendos populære spilunivers ‘Super Mario Bros.’ og dets mange efterfølgere.

I actioneventyret bliver blikkenslageren Mario og hans bror Luigi transporteret til et magisk land gennem et mystisk rør, da de er i gang med at reparere en vandledning.  Men de to brødre bliver væk fra hinanden, hvilket leder Mario ud på en episk rejse for at finde Luigi. Undervejs må han kæmpe mod mærkelige skabninger for at redde prinsessen fra fangeskab, og tage kampen op mod Bowser.                    

Super Mario

PR-Foto

Viften – Spiller: 29. – 30. april

Den danske film ‘Viften’ handler om Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848.

Anna Heegaard og Petrine er tætte veninder. Begge kvinder er farvede, men deres levevilkår er vidt forskellige – Anna er fri og ejer den slavegjorte Petrine. Anna lever sammen med generalguvernør Peter von Scholten på sit landsted, hvor hun styrer hjemmet, formuen og sin elskede og betroede husholderske Petrine. Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil rygterne om et oprør begynder at svirre. For hvilken side står Anna og Petrine egentlig på – og er det den samme?

 

 

PR-Foto