En velbesøgt Lærlinge-og Elevmesse i MAGION

Foto: René Lind Gammelmark

 


Torsdag eftermiddag var der Lærlinge- og Elevmesse i MAGION. Det var Billund Kommune der stod for arrangementet der foregik fra kll. 12 til 17. Messen var godt besøgt.

Messen blev åbnet kl. 12 med tale af Robert Terkelsen, Formand, Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget (V)

Fra kl. 12 til 17 var Journalist og speaker Marianne Thorø rundt med mikrofonen for at interviewe virksomheder og gæster, og det var ligeledes hende der styrede Speakers Corner, hvor først Skills Vinderne Gry (Murer), Simon (VVS) og Malthe (Maskinsnedker) kom og fortalte. Kl. 15 var Børne- og undervisningsminister Matthias Tesfay, Anni Matthiesen og Kris Jensen Skriver direkte igennem med et videolink fra Christiansborg.

Kl. 16 var det Claus Morten Larsen, Head of LEGO Mould Academi der havde en snak om lærlinge.

Kl. 14 var Stand Up komiker Lars Strøm på scenen med et sjovt indsalg, og her var der fyldt godt op foran scenen.

 

Mange virksomheder

Der var omkring 60 virksomheder og institutioner der var klar til at tage godt imod på forskellige stande.

Billund Kommune havde også en stand hvor de gerne ville have at man tog uddannelsen som Sosu-hjælper. Her viste de også et danskudviklet glas, der kunne vise hvor meget en person havde drukket i løbet af dagen. En anden ting de demonstrerede var en transportabel elektrisk stol, som man kunne bruge hvis en person var faldet, og man skulle have personen op fra gulvet igen.

Stolen blev demonstreret af nogle Sosu elever – og det man kunne tydeligt forestille sig hvor stor hjælp denne enhed var i det daglige arbejde, og man på den måde også kunne undgå nogle tunge løft.

Der var godt gang i snakken rundt på de forskellige stande der repræsenterede en bred vifte af erhverv.

 

Klik på billederne i galleriet for at se dem i stor størrelse