EDC Domus på Nørre Torv i Grindsted er i øjeblikket i gang med en renovering af butikken. Håndværkere arbejder i øjeblikket på højtryk med at få de gamle lokaler gjort mere tidssvarende.
Alt inventaret er blevet fjernet, der bliver lagt nyt gulv og opsat nyt loft. Der bliver monteret nyt LED Lys, glasvægge og glasdøre. Facaden har også fået en tur. Når håndværkerne er færdige, kan man se en mere moderne ejendomsbutik fortæller Geir Hedegaard, der er medejer og daglig leder af butikken i Grindsted.
Man kan forvente en noget anderledes butik, både hvad angår farver og interiør. EDC Domus har i deres øvrige butikker nemlig forsøgt at være lidt banebrydende og anderledes i indretningen. Det sker både for at vise at de er anderledes og generelt har en andeledes tilgang til deres arbejde. I butikken i Vejle, er der et stort orangeri der står midt i kontoret. Det fungerer både som mødelokale eller samtalerum når de taler i telefon.
Geir Hedegaard fortæller at det godt kan lyde lidt kliché agtigt, men vi ynder at sige, at vi ikke bare sælger boliger men boligdrømme, hvorfor vi mange gange også oplever at vores kunder drager lidt inspiration for vores “unikke butikker”. Vi glæder os selvfølgelig meget til at vise den færdige butik frem for alle der har lyst til at kigge forbi, uanset om det er for forretning eller bare for en sludder.
Benny Egsgaard og Per Terkelsen solgte ejendomsmæglerbutikken pr. 1. januar 2023 til Johs Andersen. Johs ejer i forvejen 6 andre EDC butikker.
Midlertidigt kontor på første sal
Mens renoveringen er i gang, er Geir Hedegaard og Morten Lüchau flyttet op på førstesalen med kontor, hvor også Benny Egsgaard kommer nogle timer om ugen.
Morten Lüchau startede for en uge siden i EDC Domus Grindsted. Der var efterhånden blevet så travlt at det var nødvendigt med en ekstra medarbejder. Morten er trainee og gør sin finansøkonom uddannelse færdig til sommer. Herefter bruger han 2 år på at tage uddannelsen som ejendomsmægler.
Taget godt imod
Geir Hedegaard fortæller at de er blevet taget godt imod af byen. det har været et lidt mærkeligt boligmarked, som vi nu så småt kan mærke vender. Geir kan godt lide at være i de lokale byer, men det at være i lokalsamfundet og på landet kan noget andet. Derfor sagde han også ja til at blive medejer af butikken.
Per Terkelsen er nu stoppet helt og helliger sig sit ejendomsselskab, mens Benny Egsgaard stadig har nogle timer hver uge i ejendomsbutikken. Selvom Per er stoppet kommer han jævnligt forbi for at høre om hvordan tingene går. Vi har stadig et samarbejde forklarer Geir Hedegaard.