Kent Pedersen overtog Grindsted Vinduesservice den 1. januar 1996 efter sin far. Men Coronaen forhindrede dengang at fejre jubilæet, men nu er Kent Pedersen klar til at fejre de 25-år. Det sker torsdag den 4. maj 2023 fra kl. 14 til 18 på Vestermarksvej 35 i Grindsted. Her vil der være lidt godt til ganen fra en pølsevogn og et kagebord.
Kent Pedersen – Foto: René Lind Gammelmark
Efter skoletid
Startede efter skoletid sammen med Kents far, hvor han var med ude og pudse vinduer nogle dage. I stedet for at gå med aviser hvor han havde nogle timer spredt ud over flere flere dage, kunne han på denne måde have nogle flere timer mere samlet. Kent Pedersen husker at han var 13-14 år gammel da han startede. Det giver godt 40 år i branchen.
Kent lavede gummifuger i sin fars firma i nogle år, men vendte tilbage til vinduespudsningen, da det gav mindre tid på vejene, og mere tid til andet.
Solgte virksomheden
1.juli 2022 solgte Kent virksomheden der er vokset til 25 medarbejdere til PHM Group. Det var ikke planen at han ville sælge, men pludselig en dag fik Kent et telefonopkald, hvor han blev spurgt til om han havde overvejet hvad han skulle i fremtiden. De kom med et bud på at købe virksomheden. Der skulle ikke ske forandringer i GV Service, Kent skulle fortsætte som leder med titlen administrende direktør, og medarbejderne skulle gøre som de plejer. Det var meget vigtigt for Kent at det hele skulle køre videre i samme ånd, for mange af medarbejderne kender Kent også privat.
En af grundene til at Kent valgte at sige ja tak til at sælge virksomheden var at få lettet arbejdspresset. Han kunne godt mærke han ikke var 30 år længere, og at med de mange timer hver dag, så var der ikke helt så meget energi som tidligere. Ved at sælge GV Service kunne han få mere tid. Han har fået en medarbejder ansat til at aflaste ham og hjælpe med nogle af de administrative opgaver. Denne medarbejder er pt. ansat på deltid.
Noget andet end for 25-år siden
For nogle år siden begyndte man at tage nye metoder i brug til vinduespudsning. Hvor man tidligere havde en spand og en stige som værktøj, bruger man i dag en vandslange med en lang børste. På den måde undgår man nogle af de dårlige arbejdsstillinger. Det er også mere miljørigtigt, for det er rent vand man bruger, og det er godt for miljøet. Der er ikke kemikalier i vandet. Det er dyrere at starte op med, da anlægget koster mellem 50 – og 100.000 kr. som man skal have monteret i en større varevogn.
Da vi startede med det nye, var det med en glasfiber kombinationsstang vi brugte, det er heldigvis udviklet sig meget, så vi nu har kulfiberstænger der vejer meget mindre. Det er meget bedre for arbejdsmiljøet.
Vi har stadig nogle kunder der får ordnet vinduerne på den gammeldags måde med stige, spand og sæbe, det er typisk hos de kunder der ikke har så mange vinduer – eller nogen der ikke ønsker at vi bruger det nye system forklarer Kent Pedersen.
Bliver ved indtil pensionen
Kent har ingen planer om at holde op – han siger ” jeg skal jo have noget fysisk at lave, og jeg kan ikke forestille mig at stoppe inden jeg går på pension”.
Der skal også være tid til sjov
Vi kan jo ikke arbejde hele tiden, så Kent havde lørdag den 22. april inviteret alle medarbejder med påhæng på tur til Asserbølgård.
Dagen bød på ringridning i Bocarts, bueskydning, lokumsræs sammen med en masse snak, grin og hyggeligt samvær. Dagen blev sluttet med en lækker 3-retters menu.
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto