Marianne Sørensen er ny formand for Kulturhuset i Grindsted

Marianne SørensenMarianne Sørensen - Foto: René Lind Gammelmark

Marianne Sørensen der er 67 år gammel er ny formand for Kulturhuset  Grindsted – også kaldet Grindsted Kino.  Hun afløser Britt Forsberg Nielsen der har haft posten som formand i 4 år.

Er oprindelig skolelærer

Marianne er oprindelig skolelærer – og har haft en afstikker på 10 år hvor hun i Holstebro solgte grupperejser til skoleelever, hvorefter hun kom tilbage til Grindsted i 1998 og har været her lige siden. Hun er pensionist. Hun har været frivillig i Kulturhuset et par år. Hun blev valgt ind i bestyrelsen som suppleant, og i Kulturhuset er suppleanterne med ved alle bestyrelsesmøder, så jeg vidste godt hvad det gik ud på fortæller Marianne. På det seneste repræsentantskabsmøde (generalforsamling) blev hun valgt ind i bestyrelsen og da bestyrelsen konstituerede sig, blev hun formand.

 

Omkring 80 frivillige

Der er omkring 80 frivillige i Kulturhuset, der beklæder forskellige poster, blandt andet i kiosk, billetsalg, filmopratører og mange andre opgaver. Folk tager ansvar og er gode til at komme med idéer. De frivillige er hovedsageligt i alderen 60+ – men vi har også nogle yngre kræfter. Hvis der er nogen der læser denne artikel og er over 18 år gammel, er de velkomne til at kontakte mig, for vi vil gerne have flere frivillige.

 

Kulturhusets fremtid

Marianne ser lyst om fremtiden, for der er nogle rigtig gode ting i gang i Biografen. Vi er med i Biografklub Danmark, der er samarbejde med foreninger i Billund f.eks. Billundgrafen der er for udenlandske børn . Vi er meget glade for samarbejdet med Billund – det betyder meget at de tænker Grindsted. Der er også Grindsted Revyen – vi håber det bliver lige så stor en succes som sidte år. Vi har også mange specialforestillinger for skoleklasser, seniorbio, babybio og meget mere. Det er et fantastisk sted synes jeg – og jeg brænder for det fortæller Marianne Sørensen.

 

Søger Nordea Fonden

Vi skal søge Nordea fonden om penge til at lave nogle digitale skabe, hvor der kan være levende indhold ude i området foran indgangen. Det er meget dyrt, og derfor håber vi på at få bevilget penge. Vi har fået nyt lærred og en ny motor til det bagerste tæppe.

 

God økonomi

Vi har overskud, men kun på grund af de frivillige. Vi kan også takke Billund Kommune for støtten, det er dem der ejer bygningen hvor vi har har til huse i. Der er ikke mange byer på Grindsteds størrelse der har en biograf. Så uden kommunen og de frivillige var vi her ikke konkluderer Marianne Sørensen.