Af Kai Bayer
Interview på LoG med den tidligere medarbejder på Grindstedværket Christian Bach – Optaget den 18. december 1993
Første del:
Jeg er født på landet ved Filskov, og husker stadig, at vi var meget ude og lege ja, og om sommeren hjalp vi med at gøre rent oppe på loftet helt oppe under taget hos en bonde. Hvis du er et mandfolk så skal du stå oppe ved skorstenen og stå på hovedet, sagde min far så til mig en dag. Så bliver du nemlig aldrig mere svimmel, og det passet også. Æ er aldrig svimmel, når æ går højt til vejrs.
Så du prøvede at stå på hovedet oppe på taget op og ned ad skorstenen?
Ja, ja det gjorde æ. Op ad skorstenen, og min far holdt mig. Men han sagde så også, at æ jo it skulle dumpe ned, så kunne æ få en ordentlig rutsjetur!
Jeg ved, at du senere i dit liv og under krigen kom til at gå langs med jernbanen til Filskov og vel passe på sporene?
Ja, det var i krigsårene, da arbejdet æ å æ bane som ekstraarbejder. Og så sku vi gå nattevagt. Det var i 1945, dengang de sprængt æ baner. Da skulle vi to mand gå fra Filskov af og så til Blåhøj langs med æ skinner. En mand ved side af æ spor. Vi gik med en lygte og vi gik hjemmefra der ca. ved æ tre- halv fire tid, for vi sku være i Blåhøj inden æ klokke fem. Da kom æ morgentog fra Brande. Og den passeret Blåhøj halv seks.
Nat og snevejr
Så var der en nat, og det var snevejr. Så var det lavet en snemand i løbet af æ dag, og så kommer vi jo derhen af, og så siger æ til Arne – min sidemand – at der står en sabotør derhenne. Det var i mellem Filskov og Hallundbæk. Ja der står en sabotør over i din side, sagde æ og vi begyndt å lyse hen mod den, men så opdaget vi jo til det var en snemand.
Men vi kom æt andet end halvtreds meter længere hen, så sprang æ bane. Det gav en ordentlig knald. Og så var vi jo spændt på at se, hvad der var sket, og der manglet så en halv meter af æ spor. Så måtte vi have fat i dem, der passet det nærmest vogterhus derude ved æ led, og så fik vi dem vækket og ringet til Blåhøj til at de måtte æt sende æ tog af sted. Og dengang vi havde gjort det, så kunne vi gå hjem igen. Det blev så også meldt til Filskov, at der kom ingen tog.
Det var da så farligt at gå der, når I ikke vidste, hvcornår det hele kunne ryge i luften?
Ja, ja, det var sandelig æt helt ufarligt. Men vi fik jo og en god timeløn for æt. Men det var å strenge ture, særlig når der var kommet ny sne. I klar frostvejr var det jo en dejlig tur og gå.
Tog I toget tilbage igen fra Blåhøj?
Jajada tog vi med æ tog. Men den dag var det æt meget andet end og komme hjem og få æ morgenmad, og så ud igen for å hjælpe med å reparere æ skinner den dag. Æ har nok arbejdet fra 1944 ved æ bane og så måtte æ til synsprøve i Grindsted, men den dumpet æ på. Der var to farver æ it sånt lige kunne skille fra hiannden, og det var der så it noget å gør ved, men æ kunne alligevel blive ved med å arbejde å æ bane . Det havde så været æ mening, at æ skulle have haft æ arbejde som ledvogter ude i Kolstrupgård , det fik æ så it.
Men da vi så kom hen i 1945, da fik vi lov til at arbejde. Det sket jo en fire – fem gange inde på Filskov station til at de sprang æ sporskifter, og det var noet grimme noget. Og så hen i æ sommer 1945, da gik æ hen og forløftet mæ å en skinne med det resultat, at det var noet, der sprang i æ mave. Æ lå i 3 uger på Brande sygehus. Da æ så kom hjem derfra fik æ plads å Filskov mejeri. Der var æ så til hen i september, og så kom æ å æ Grindstedværk.
