Så er det lige før: på torsdag starter årets Hejnsvig Marked

Foto: René Lind Gammelmark

På Torsdag starter årets Hejnsvig Marked. Hele holdet bag Hejnsvig Marked glæder sig rigtig meget.

Torsdag er der fra kl. 19 til 21 bankospil i teltet, der åbnes kl. 17.30. Bankoplader kan købes ved indgangen.

Fredag åbner pladsen kl. 16.30 og der er forskellige aktiviteter , blandt andet sofakørsel, hoppeborge, underholdning med spejderne mv. Der er gratis aftensmad i teltet, menuen består af Frikadeller med kartoffelsalat der serveres i samarbejde med Hejnsvig Forsamlingshus. Bemærk: Der er mad til de 200 første – så det er bare med at være først. Vild med Vin har prøvesmagning af vin (rødvin, hvidvin og rose) i teltet fra kl. 18 til 19.

Kl. 19.00 er der premiere på Revy i Teltet – der er gratis adgang

Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag er der fra 8.30 til 9.30 gratis rundstykker og kaffe i teltet, sponseret af Dagli’Brugsen i Hejnsvig og kl. 9.30 er der åbningstale med Borgmester Stephanie Storbank.

 

Se hele programmet herunder