Stafet For Livet fejrer jubilæum og alle er indbudt

Stafet For LivetHeidi Sørensen, Anna Kathrine Pedersen, Poul Erik Bitch, Marianne Madsen, Pia Herlufsen, Søren Nielsen, Mette Nicolajsen, Lillian Eriksen, Nicolai Mølhave, Niels Pedersen, Gurli Thovtrup - Foto: René Lind Gammelmark

Selvom det er svært at forstå, så er det nu snart 10 år siden, man startede en afdeling af Stafet for livet op i Billund Kommune. Så derfor er det en kampklar styregruppe, der er i fuld gang med forberedelserne til den 10. udgave af stafetten, der som sædvanligt finder sted i første weekend i september på Filskov Stadion!

Gruppen var i denne uge samlet, og i den forbindelse fik man ved støtte fra Vestjysk Bank helt nye flotte vindjakker, så man er klar til en helt spændende weekend i den fælles kamp mod kræften.

Styregruppen, Stafet For Livet i Billund Kommune – Foto: René Lind Gammelmark

Nyt tiltag

Som noget nyt denne gang sætter man gang i en målrettet kampagne mod kommunens virksomheder og foreninger, med opfordring til at deltage i stafetten. Til formålet er der nu lavet en pakkeløsning, så en virksomhed eller forening kan lave en samlet tilmelding til arrangementet, som også indeholder muligheder for tilvalg af forskellige lækkerier til forplejningen, og så sender man bestillingen afsted til stafetkontoret, som så efterfølgende sørger for tilmeldingen. Så en opfordring til at tage fat i personaleforeningen, sportsklubben, spejdergruppen med flere, og lav et socialt personale arrangement, og få en masse gode oplevelser i stafetweekenden, hvor der som altid er et stort og varieret program  for alle aldre!

 

Stort program

Af programmet kan nævnes, at det igen i år er lykkes at fa mange artister til at stille op i den gode sags tjeneste, helt uden vederlag. Der er musik fra scenen af bl.a. Kents Kester, gruppen 4-play, Halfdan, Marinas og Frede, Keld Algren m.fl., og det hele skydes i gang af LEGOLAND Billund garden med fighterne forrest, og i løbet af weekenden bliver der budt pa wellnesstelt, børnestafet, ansigtsmaler, stenmaling,  tryllekunstneren Sune Lillebroe, bankospil, stafetlotteri, tombola og meget mere. Og bliver man sulten er der et stort udvalg af lækkerier i stafetcaféen, og Lørdag aften bydes der pa helstegt pattegris med tilbehør, og om eftermiddagen  kan man gå ombord i det traditionsrige store kagebord, som er sponsoreret af kommunens virksomheder.

 

Lysceremoni

Som et fast programpunkt er der også denne gang lysceremoni Lørdag aften kl. 22, hvor vi mindes eller sender en tanke til dem, der kæmper. Her bliver der solosang og taler, og hertil kan man allerede nu købe lysposer via hjemmesiden, og enten selv dekorere dem til stafetten, eller lade frivillige dekorere dem og få dem med i opstillingen til lysceremonien. Man kan allerede fredag den 2. juni møde os til OPEN by Night pa Torvet i Grindsted, hvor man kan få mere info om arrangementet, købe lysposer og en snak over en kop kaffe!

 

Har man ikke mulighed for at deltage fysisk på stafetdagen, kan man alligevel være med ved at tilmelde sig inde på vores hjemmeside www.stafetforIivet.dk/billund., det koster 100 kr. og beløbet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og Stafet for livet.

 

Håber på stor opbakning

Vi glæder os meget til at fejre jubilæet, og håber på stor opbakning, så der igen vil blive masser af aktivitet på Filskov stadion den 2. og 3. september fra kl. 11 -11. Hele programmet kan ses på hjemmesiden, og man kan også følge os på de sociale medier!

 

Har man spørgsmål undervejs, så er vi klar til at hjælpe på telefon eller mail skriver formanden Niels Pedersen i en pressemeddelelse på vegne af styregruppen 2023.

 

Niels Pedersen kan kontaktes på tlf. 20 96 72 15 – se mere på Stafet For Livet Billunds hjemmeside www.stafetforIivet.dk/billund