Af Kai Bayer
Interview på LoG med den tidligere medarbejder på Grindstedværket Christian Bach – Optaget den 18. december 1993
Anden del:
Christian, der må være kommet mange forskellig slags tog forbi dengang, det må I have oplevet? Der må have været både tyske og danske tog?
Ja, de tyske tog – både dem med soldater og så dem med flygtninge, de kørte jo bare lige igennem, men det var it så let å se, hvad det var, for det var først å æ station i Grindsted, at de stoppet. Men nå vi gik om natten, så kom der ingen tog eller også så vidste vi det. Der kunne ligge en besked om, at der kunne komme et tog der om natten. Der lå der altid besked, så vi ikke kom galt afsted. Vi var aldrig bange for, at dæ kunne ske noget, men nu den nat æ bombe den sprang, ja da kunne vi jo li så godt have været henne ved den. Enten var vi bleven ramt, eller også havde vi jo hørt et gevaldigt knald!
Vidste I, hvem der havde noget med det at gøre i Filskov?
Jo, en lille smule.
Kunne man ikke få en fornemmelse af, hvem der kunne være med til det, når det skete midt inde på Filskov station?
Jo, der var der en bekendt, som nok var med til det.
Ved sprængningerne kunne man godt have forestillet sig, at der kom en masse tyske soldater?
Nej, det gjorde der slet it. Nej æ tysker dem mærket vi slet it noget til ovre i Filskov, så at sige. Det eneste vi havde mærket til dem, det var i 1943 sidst i august måned – ja den 29. august. Da cyklet vi med vores to børn hen til svigerfar i Gadbjerg for at komme ud å æ hede og plukke tyttebær. Vi kom hjem til Filskov om aftenen ved 10 tiden, og vi kom til æ bygrænse, så kunne vi æt komme længere – spærret sagde en tysker, men det gik da sådan, at han fulgte os derned hvor vi boede. Så var det i orden.
Brunkul
Men så var der en oplevelse også der i 1943, da kørt æ brunkul ude fra Hallundbæk og så til Filskov station for en landmand, og æ havde æ heste til at stå oppe ved Filskov kro, og dem skulle æ op og fodre. Så skulle vi jo have det her Ausweis, og så forlangte æ tysker, at æ skulle stille halv fire hver eftermiddag omme på Filskov kro for at få den her Ausweis, og så kom vi op og skændes for æ sagde nej. Æ vil komme om morgenen eller å vil æ komme om aftenen. En af æ dele. For halv fire skulle æ jo køre fra æ brunkulsleje med 2 vognfulde brunkul, og det skulle jo hjem til æ station og læsses af inden aften. Men der fik æ så min vilje!
Filskov Station
På Filskov station var der travlt, for der blev jo læsset rigtig mange togvogne med brunkul. Der var mange bønder, der kørte ind til stationen med brunkul. Og i æ tørvesæson kom der jo også mange med tørv, der skulle i banevogene. Og kunne vi æt arbejde i æ mose, så gik vi over å æ station og læsset af. Der var et læssespor, hvor der altid stod en snes vogne til brunkul og tørv. Mellem to og fire hver dag kom de læssede vogne så med æ godstog mod Brande eller mod Grindstred.
Og det er jo lidt mærkelig at tænke å al den travlhed, når man ser stationen i dag. Og det samme gælder jo i Grindsted. Når man så tænker å, at der gik der baner ud i seks forskellige retninger. Og i dag der er der overhovedet ikke andet end et godstog til Esbjerg.
Dengang i Filskov var der også meget travlt å æ station, for der var mange rejsende. Det var næsten den eneste mulighed, som de havde for at komme afsted, men der gik jo også en rutebil fra Sdr. Omme og så til Vejle. Men ellers var det med æ tog, man rejste for der var jo ikke så mange biler, som der er i dag.
