Billund Y’s Men’s Club fejer 50 år

Billund Y's Men's ClubFoto: Privatfoto

Billund Y’s Men’s Club fejrer lørdag den 3. juni 50 år med en stor fest.

 

Den 5. maj 1973 blev Billund Y’s Men’s Club oprettet, og kan således fejre 50 års jubilæum i år.

Selve jubilæet markeres på festlig vis lørdag den 3. juni 2023. Hvad vil være mere naturlig for en bevægelse med tilknytning til folkekirken, at man så netop også begynder festlighederne i kirken.

Billund Y’s Men er utrolig  glade for at jubilæet kan starte i den nyrenoverede Billund Kirke lørdag den 3. juni kl.  14.00. Her vil Provst Peter Fredensborg, organist Christine Toft Kristensen samt Billund Pigekantori også være til stede.

Der er lagt op til en festgudstjeneste. Billund Y’s Men indbyder alle interesserede til at deltage.  Efterfølgende er der reception i Kærhuset, Kærhusvej 4, Billund fra kl. ca. 15.00.

Kan man ikke få begge dele med denne lørdag eftermiddag er man hjertelig velkommen en del af eftermiddagen.

Man kan godt deltage i sådan en festlig eftermiddag uden at bridrage. Billund Y’s Men er utrolig glade for den lokale opbakning klubben har haft gennem de 50 år der nu er gået fortæller Kristian Hansen.

Hvis man ønsker at støtte Y’s Men’s bevægelsen. går alle donationer ubeskåret til Julemærkehjemmene. Donationen kan indbetales på konto nr. 9712  0741791374 oplyser Kristian Hansen fra Billund Y’s Men’s Club i en pressemeddelelse.

 

Havde tidligere loppemarked

Billund Y’s Men’s havde fra 1978 til 2021 et stort loppemarked. Det sidste blev afholdt den 18. september 2023 i Billund Idrætscenter. Grunden til at det stoppede var at det desværre ikke var lykkedes at finde nogle yngre kræfter til at tage over for det store arbejde med at arrangere og afholde loppemarkedet. Det er ærgerligt, men da medlemmerne alle er godt oppe i årene var det nødvendigt at stoppe.

I dag har klubben et velbesøgt minigolfanlæg på Hølvej, og derud over uddeler de kirkeblade fire gange om året for Billund Menighedsråde.