Sanders Historiske Hjørne: Filskov Kirke, Nørvang Herred og den folkelige røre

Af Carsten Sander Christensen

Indtil 1970 hørte Filskov og Sdr. Omme til Vejle Amt.

Den daværende gennemgribende kommunalreform ændrede for første gange i flere hundrede år de administrative strukturer fundamentalt her i området. De to landsbyer tilhørte derfor det gamle Nørvang Herred (strakte sig fra Vejle til Sdr. Omme) og ikke Slavs Herred (nuværende Billund Kommune). Dette havde også betydning for kirker og sogne i såvel Sdr. Omme som Filskov sognekommuner. I flere hundrede år var de et fælles sogn med kirkebygningen placeret i Sdr. Omme. Så de gæve Filskov borgere måtte kører 10 kilometer mod vest hver søndag. Begge sogne har dog altid tilhørt Ribe Stift og ikke Haderslev Stift. Det blev de jo så også med tiden lidt knotne over. Der var jo også tit modvind på udturen.

 

I 1300-tallet

Helt tilbage i 1300-tallet lå der en kirke i Filskov, Østergård Kirke, der lå i området omkring gården Østergård (Amtsvejen 25). Dengang i 1300 og 1400-tallet hørte Filskov under Tørrild Herred (strakte sig fra Jelling til Filskov) og I 1376 i Ribe Oldemor (kirkelisten) var kirken opført med en afgift seks skilling sterling.

Med håndskrift var der på et senere tidspunkt med håndskrift noteret desolata (ødekirke) ud for navnet. Det højeste beløb i de områder, der hørte und Jelling Kirke. Heraf kan man udlede, at befolkningstallet inden den sorte død o. 1350 her i området har været betragteligt. En af årsagerne til dette var, at der i Filskov området var en del skovområder i den sene middelalder.

 

I 1866 fandt man resterne af kirkegården

Da Østergård blev renoveret i 1866 fandt man resterne af kirkegården. Nogle af skeletterne skulle efter sigende stamme fra Den Sorte Døds tid. Dette kan man læse i sognefoged Peder Offersens indberetning.

I 1950erne fandt man yderligere områder fra den fordums kirkegård. Som et kuriosum skal det nævnes, at såvel kirken som kirkegården lå en del syd for byen. Filskov by lå nemlig langs åen. Noget man faktisk i 2023 stadig kan se i englandskabet nær Omme Å. Hvis man altså ser godt efter …

 

I 1877 blev den nye kirke opført

Efter en del trakasserier med København, kunne man i 1877 opføre den nye moderne Filskov Kirke. Beliggende på Omme Landevej. Filskov blev lagt sammen med Blåhøj sogn og er det den dag i dag. Det var gårdejer Mathias Hansen Michelsen, der skænkede jorden til kirken. Det var Pastor Rambusch i Sdr. Omme, der var med til at organisere bygningen af kirkerne i Sdr. Omme og Blåhøj. Og det var gårdejer Søren Jensen fra Omvrå, lidt syd for Blåhøj, der var formand for byggeudvalget.

Staten ydede 10.000 kr. til hver kirke og en kirkeindsamling i Ribe Stift skaffede yderligere 5.000 kr. til hver kirke. To lokale medlemmer af Rigsdagen, Søren Jensen og Thomas Nielsen, fik begge kirker optaget som en bevilling på finansloven. Helt i tidens ånd, der nærmest kan betegnes som et folkeligt og religiøst røre fra den lokale befolkning, formåede man lidt i stil med befolknings rolle i opførelsen af de gotiske kirker i Central- og Sydeuropa i 1200 og 1300-tallet at opføre kirker på rekordtid i hele området. Og det under nogle forhold pga. naturens beskaffenhed, som man nok ikke helt kan forstå i dag.

Kirken blev tegnet af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup og den 14. oktober 1877 indviede den lokale biskop i Ribe Stift, C. F. Balslev, den nye kirke. I 2027 kan Filskov Kirke altså fejre 150 års jubilæum. Kirken bestod dengang i 1877 af kor, skib og et våbenhus ved skibets nordside. Kirkegården blev anlagt rundt om den lille landsbykirke. I 1929 blev kirkens nuværende tårn opført. Tårnet var en gave fra Anton Moustgaard og blev opført under ledelse af arkitekt Helge Petersen fra Vejle.

 

I starten af 1970’erne blev kirken renoveret

I starten af 1970erne blev kirken renoveret af arkitekt Poul Platz og igen i slutningen af 1990erne under ledelse af arkitekt Hans Winther.
Kirkebygningen er opført helt i overensstemmelse med egnens ånd om properhed, ydmyghed og enkelhed. Den hvidkalkede bygning er opført med et fundament, som findes i alle de romanske kirker fra 1200 og 1300-tallet her på egnen. De store spidsbuede støbejernsvinduer giver bygningen dybde og alt i alt fremstår kirkebygningen som værende i balance med sine omgivelser. Både i lyngørkenen og i det moderne Filskov.

 

Mindesten

I 1977 blev der lidt nord for kirken rejst en mindesten for gårdejer Mathias Hansen Michelsen.
Der er ikke meget af det oprindelige inventar fra slutningen af 1870erne tilbage. Kirkeklokken er den oprindelige og det eneste objekt. der stammer fra kirkens start. Der er i brug vel at mærke. Altersølvet er fra begyndelsen af 1900-tallet. I den lille Kirkehistoriske Samling i kirketårnet finder man blandt andet den originale orgelfacade samt spillebordet fra 1911, en døbefont af egetræ med kvadratisk kumme fra 1971, en læsepult af egetræ fra 1971 og to salmenummertavler fra 1877.

 

Prædikestol fra 1997

Prædikestolen er fra 1997 og udført i gammel renæssancestil af kirkekunstneren og kirkemaleren Ivan Hagner fra Brædstrup. Og modsat i andre kirker er stolen ikke højt hævet over kirkegængerne. Tæt på prædikestolen hænger et Kristus-kors fra 1952. Krucifikset er udført i blankt træ. Orgelet er fra 1982 og døbefonten fra 1997 udført i rødlig granit. Døbefonten blev sponseret ved en lokal husindsamling i Filskov og omegn. Der er ingen decideret altertavle i kirken. I 1972 udførte billedhuggeren Sven Linstow et udkst til mosaikruden ’Skabelsen’, der blev indsat i korets mindre cirkelvindue. Og det udgør faktisk altertavlen.

Alt i alt en gammel kirkebygning med moderne inventar. Men helt i hedens ånd har det ikke ændret på at harmonien er den samme i dag i 2023 som det var i 1877. Og det er hedens sjæl som virkeligt afspejles i de lokale kirker her på egnen. Det hele underbygges af kirkes lidt støvede farver blandt andet på stolerygge og stolesæder. Det samme støvede look man møder en sommerdag på heden.