Af Kai Bayer
Interview på LoG med den tidligere medarbejder på Grindstedværket Christian Bach – Optaget den 18. december 1993
Fjerde del:
I dag tænker man måske på, at der blev forurenet dengang? Var det noget I spekulerede på? At noget af de farlige stoffer løb ud i feks. Banegrøften?
Æ tror it, at vi spekuleret ret meget å æt. Æ ved i hvert fald, at det der er løbet ud i æ grav derude, ja der er løbet meget skidt ud.
Det blev kørt ud med en traktor. Det kom i æ tromler, og så var der en mand, han kørte då derude og væltet æt ned i æ grav.
Men dengang æ begyndt derinde å æ næringsmiddel, da havde de sådan nogle gamle bygninger, og da lavet vi noget til margarine Og der sad en og lukket op til den ene side og en til den anden side, og så var der to til at bære fra og sætte det hen å æ hylder . Så stod de der til de var stivnet.
Ny afdeling i 1954
Men så i 1954 da fik vi en ny afdeling. Nu f.eks de blokke som vi før brugte til at komme å køl, nu kom sådan en blok op i en rivejern, og så blev den reven i stykker til pulver. Men dengang vi så fik den ny afdeling, så kom der jo et kølerum, som æ kom til å passe. Og lige sådan med æ støben af blokke.
Det var en mand, der nu kunne ordne det vi havde, så det det kunne vejes ind sådan at det vejet lige nøjagtig 2½ kg. Så blev det sat på vogne, og så kørt ind æ kølerum. Og det var altså et interessant arbejde. Men så blev det kølerum jo umoderne . Så lavet de en ny afdeling med et spraytårn, og så gik æ fedt flydende derover og så ind i det her spraytårn, og så faldt det akkurat ned lige som sne. Det var interessant at arbejde med .
Var du på værket da den store ulykke skete?
Det var den 7. november 1972, og da var æ sygemedt. Og så holdt æ en måneds tid efter. Men æ var deroppe, da det var sket. Og det har æ da også en lille erindring fra. Æ gik hjemme for æ havdel igget på Varde sygehus, og var kommet hjem, og min kone hun gik omme i æ garage og æ var inde i æ fyrrum.
Så lige af engang, så kommer æ vinduer ind, og min kone råber hvad er et da du laver? Så kom æ knald først æ bagefter. Og det var hverken værre eller bedre, end at det pludselig blev helt mørkt. Så tænkte æ, at det var da noget grove noget det her, og så tog æ min cykel og kørte ud til æ arbejde. Så snakket æ med æ portvagt, og der kunne æ jo it hjælpe med noget, og æ kunne altså hverken kom ind å hjælpe eller få noget at vide eller dit eller dat.
Nå men æ vidste jo så til hvad det var for et tårn, der var gået, og derfor var jeg simpelthen nødt til at have at vide, hvad der var sket. Og da var der en 35 årig ingeniør Kjalke, han var væk. Så var det sådan, at vi stod den aften og skulle til Jelling.
Da var æ kasserer i æ Jysk Haveselskab, og da skulle Kjalke med mæ til møde i æ Jysk Haveselskab, så æ var nødt til at have noget vide om, hvad der var sket, så æ ringet op til fru Kjalke, og fik æ jo å vide, hvad der var sket. Så det blev en grim aften, og så æ måtte køre ene derhen Da æ så kom til Jelling, da skulle æ have benzin fyldt å min bil, og så siger æ tankpasser der, hvad det var der var sket ude vestpå i dag, da havde de hørt det helt ude i Jelling.
Kunne du have været i nærheden af ulykkesstedet, hvis du ikke havde været sygenmeldt?
Det kunne æ nok have været, for æ var truckfører deroppe – æ var truckfører i en halv snes år – og æ kørte udelukkende å æ næringsmiddel. Det kunne nemt have været sket, hvis æ havde haft overarbejde og havde været ved å flytte noget derover fra.
Vidste I at det kunne værre farligt at arbejde der?
Nej det synes æ it, men det er jo at hvis der skal ske noget, så kan der jo ske noget. Men det æ jo altid lidt bøvlet, hvis man skal blande to forskellige kemikalier sammen, som it kan tåle å se hinanden – så går et galt.
Men I gamle vidste vel, hvad man skulle lade være med at gøre?
Uha ja, de vidste jo lige, hvad hane de skulle bruge. Og hvilke knapper de måtte trykke på.
Og ja så tog æ it min afsked med det samme, men jeg kom i æ portvagt i æ ferietid, og det havde æ i 2 år og i 1975 da holdt jeg, og så kom æ i æ pensionistforening og blev såmænd formand med det samme, ja det var dengang.
