Klubdag i GGIF Fodbold : Se de mange billeder

Lørdag havde GGIF Fodbold klubdag – og vejret var helt perfekt.

Det var en fornøjelse at have klubdag i et perfekt vejr, med masser af glade børn og unge samt deres familier udtaler Mathias “Vips” Landén Jeppsen til Netavisen Grindsted.

GGIF Fodbold håber at alle der har været på banerne i dag har haft en god dag.

Der er blevet hygget i et stort fællesskab. Der er blevet spillet kampe, udleveret medaljer og pokaler i ungdomsafdelingen til årets spiller og fighter. Der er spist pølser og brød og drukket slushice.

Det må siges at være en kombination man ikke kan blive andet end at blive i godt humør af konstaterer Mathias.

 

 GGIF Fodbold fik kåret årets frivillig samt årets træner i 2023.

Årets frivillig blev: Karina Mølholm Andersen

En pris som Karina fortjener efter hendes kæmpe arbejde i klubben. Her har hun været en kæmpe hjælp på U12/13 hvor hun har været medvirkende til at alt spiller i denne årgang. Der bliver lavet kørselsplan, vaskeplan, struktur for hvem der skal spille hvornår. Er der en træner der ikke kan en dag, så træder hun til.
Karina er også en flittig hjælper i Kiosken på Stadion. Hun er en uundværlig person, og vi i GGIF takker utrolig mange gange for hendes indsats.

 

Årets Trænere blev: Hans Jørgen Ælbleø, Thomas Amdisen og Thommas Ebbesen (U9 trænerteamet)

I år er årets trænet gået til et trænerteam som i den grad har udviklet sig som træner. De har været på kurser, brugt vores udviklingskonsulent til sparring og generelt selv været ivrig efter at lære nye ting for at udvikle sig som træner. Et meget vellidt trænerteam, som mange trænere i klubben spejler sig i. Med deres gode og rolige indstilling til tingene, er det smittende overfor årgangens fodboldspillere.

Når vi siger fodboldspillere, så er der en pointe med det fortæller Mathias Vips.  Det er nemlig en af deres fokuspunkter som træner når de sætter hold. Alle er ligeværdige og alle er fodboldspillere. Så der er ikke A, B og C spillere. NEJ, der er fodboldspillere. En super god indstilling som mange burde kopiere.

Vi takker mange gange for at i med til at skabe glade og dygtige fodboldspillere i GGIF Fodbold!.  Derudover vil vi ønske alle øvrige prismodtagere stort tillykke med de flotte kåringer!.  Tak for en fantastisk dag slutter Mathias “Vips” Landén Jeppesen.

 

Se de mange billeder fra arrangementet i galleriet herunder (klik på dem for at se dem i stor størrelse) : Foto: Mathias “Vips” Landén Jeppesen