Af Louis Bülow
Hjørring i 1911
Vi skruer tid og sted tilbage til Vendsyssel i det nordjyske en hed sommerdag i 1911, hvor rigsdagsmanden, børnevennen og den sociale agitator Peter Sabroe lægger vejen forbi den gamle markedsplads i Hjørring. Dèn sommer skal blive den varmeste sommer i mands minde, hvor der bliver sat varmerekord med 35,8 grader – den næstvarmeste sommerdag nogensinde i Danmark.
Peter Sabroe ca. 1900 – Kilde: Kolding Stadsarkiv
Den navnkundige Peter Sabroe, der også har ry for at være en frygtløs dyreværnsforkæmper, har ifølge det hedengangne Vendsyssel Tidende hørt forlydender om, at den velkendte bryder og cirkusdirektør Bech-Olsen i sin forestilling lader elefanter hegle igennem med stave med pigge, ligesom heste mishandles med pisk og søm under sadlen for at agere vilde.
Nu nærmer rigsdagsmanden sig med raske skridt det store cirkustelt midt på pladsen, hvor knaldende piske, nervøse hestevrinsk og kommandoråb afslører, at man er i fuld gang med dagens hestedressur.
Da Sabroe vil træde ind i teltet, bliver han standset af den hærdebrede Bech-Olsen, der med brysk stemme beder ham forsvinde. Sabroe falder på knæ og løfter teltdugen for kravle ind i teltet: ”Jeg har vel lov at se på, hvordan De mishandler Deres dyr ?”
Skænderi
Om det er varmen, der får skænderiet til at spidse til, står hen i det uvisse, men skældsord af værste skuffe flyver gennem luften. Cirkusdirektøren benægter pure at mishandle sine dyr og bedyrer sin uskyld, men Sabroes ord falder prompte:”Jo, De gør, De tykke forædte svin!”
En ophidset Bech-Olsen træder truende frem og stiller sig ind foran Peter Sabroe og pruster ham flere gange i ansigtet. Rigsdagsmanden tørrer sig med sit lommetørklæde og udbryder oprørt: ”De vil måske slå mig … han spytter mig i ansigtet!”
En større flok børn og unge er stimlet sammen foran teltet, og Bech-Olsen tager chancen:“Kan I hyle ad Peter Sabroe, så skal I komme gratis ind i aften”. Børnene omringer Sabroe og overdænger ham med skældsord og tilråb, der snart går over i en infernalsk pibekoncert.
Da Sabroe inkasserer et par syngende lussinger, bliver politiet tilkaldt. Sagen afsluttes med en dagbøde på 20 kroner til Bech-Olsen …
Fattiggårdsdreng
Peter Sabroe viger ikke tilbage for noget men ser det som sin livsopgave at bringe sager om overgreb på småkårsfolk, misrøgt af fattige børn – og dyremishandling – frem i lyset. For at illustrere dè kummerlige forhold, som forsømte børn lever under, tager han en mishandlet fattiggårdsdreng med i Folketinget og fremviser den spinkle drengekrop, hvor tæsk og prygl med stokke og spanskrør har trukket lange røde striber hen over huden.
Hebron
Da han får nys om vanrøgt og mishandlinger mod børn på det indremissionske opdragelseshjem Hebron ved Struer, rejser han prompte sagen i offentligheden. Han får kendskab til den 4-årige Ellens tragiske skæbne på Hebron og tager afsted til børnehjemmet. Med fogedens hjælp får han befriet den lille pige og sørget for, at hun kommer i familiepleje.
Hun er sengevæder og bliver pryglet af forstanderinden, når hun har tisset i sengen,. Derefter bliver hun tvunget til at stå nede i gården og holde lagnet udstrakt, til det er tørt. Hun bliver også tvunget til at spise dèn mad, hun har kastet op.
På børnehjemmet Hebron er fedtegrever – der ellers er beregnet som foder til hunde og fjerkræ – daglig kost for børnene. Det får Peter Sabroe til i Folketinget at åbne en flere kilo tung og stinkende pakke fra Holstebro Svineslagteri med rådne fedtegrever, mens han forklarer, at denne lækkerbisken bliver serveret på landets børnehjem og opdragelsesanstalter.
En ulidelig hørm breder sig i Folketingssalen, der lyder gisp og forargede fy-råb fra alle sider, og Folketingets formand formaner om det upassende i at fremvise dèn slags. Hvortil Sabroe resolut svarer: ”Det er endnu mindre passende at give børn den slags at spise.”
Gratis skolebespisning
I november 1908 fik et socialdemokratisk lovforslag om gratis skolebespisning Peter Sabroe til at geråde i hidsig clinch med rigsdagsmedlem Laust Rasmussen fra Grindsted. Den iltre Sabroe tog bladet fra munden og tordnede løs mod sin kollega fra det vestjyske, som han beskyldte for at være ude af trit med virkeligheden blandt egne vælgere:
I dèn fattige husmandskreds, som Laust Rasmussen repræsenterer, vil måske hundreder af halvsultne og sultende børn melde sig til skolebespisningen. Hans modstand mod loven vil blive husket …
Et sandt uvejr brød løs, da Peter Sabroe truede med sporenstregs at opsøge Laust Rasmussens vælgere i Grindsted og afsløre deres rigsdagsmand. En trussel, der prellede af på den stilfærdige husmand: – han troede nok, at han bedst kendte forholdene i sin kreds, hvor han havde boet i 60 Aar.
Som sande stridsmænd for Vorherre havde den medrivende folketaler fra Aarhus og den stilfærdige husmand fra det vestjyske faktisk meget til fælles. Meget at snakke om, meget at dele, meget at hente:
Peter Sabroe
Tidens store sociale revser, der siden 1901 var valgt i Aarhus med imponerende stemmetal. Hos hàm ville man lede forgæves efter tandløs artighed, billig portvin og kedelig missionshustale.
Laust Rasmussen
Valgt siden 1890 i et lille landbosamfund, der helt ind i sjælen var rundet af stoute bønder og missionsfolk. En sindig bonde. nok karrig med ord og store armbevægelser – men ikke fedtet med fine menneskelige kvaliteter.
Laust Rasmussen – Kilde: GrindstedArkivet
Begge var vokset op i fattige kår, afholdssagen stod deres hjerte nær, de var optaget af dyrenes vè og vel og fortrolige med bibel og kristenkultur. Trofaste mod ungdommens idealer færdedes de lige hjemmevant på bonede gulve som hos Maren i kæret derhjemme.
Og så var der deres venskab med digteren Jeppe Aakjær, som de begge omgærdede med sympati og nærmest hellig respekt. Det var velkendt, at Peter Sabroe og Aakjær var fortrolige som nære kampfæller, mens det stillede sig lidt mere finurligt med Laust Rasmussen.
Jeppe Aakjær, 1909: Kilde: Wikipedia Royal Danish Library Jacob Saxtorph-Mikkelsen
Det Jyske Pensionat
Da han som nyvalgt folketingsmand tidligt i 1890’erne ledte efter kost og logi i København, krydsede hans vej ved skæbnens tilskikkelse Det Jyske Pensionat i Nørregade. Det lød såre hjemligt og var drevet af Marie Bregendahl, midt i tyverne og gift med Jeppe Jensen. Han tog få år senere navneforandring til Aakjær efter sin fødegård.
Jeppe Jensen få år før han tog navneforandring til Jeppe Aakjær – Kilde: Det Kgl. Bibiliotek – digitale samlinger, J.Brandt-Rehberg
En forfatterspire fra det nordjyske, hvis pennestrøg få år senere skulle komme til at give genlyd over hele landet. En ung digter, der som Laust Rasmussen selv var dybt forankret i jysk bondemuld med en fortid som hyrdedreng på heden. Bondekulturen stod begges hjerte nær, og mangen hyggeaften i pensionatet i Nørregade i dè år gik med hjemlig passiar de to imellem.
I sine erindringer Før det dages har Jeppe Aakjær fortalt om Laust Rasmussen:” Han boede hos os et Par Rigsdagssæsoner, og var en hyggelig og behagelig jævn Bondemand at have i Hjemmet, gik rundt med sort Krave og grove, hjemmestrikkede Strømper og røg altid en meget sur pibe.”
Om nogen kendte Laust Rasmussen til nød og socialt armod fra sin barndom i Grindsted, hvor han som 7-årig blev sendt ud på heden for at vogte får. Den ledende skikkelse i kampen for at forvandle sin fattige hjemegn til et trafik- og jernbaneknudepunkt. Med hans livsværk blev Grindsted som et lille landbosamfund historisk fortid. Han døde i december 1924, 74 år gammel.
Den sociale reformator og børneven Peter Sabroe omkom i juli 1913 ved den store jernbaneulykke i Bramminge, og budskabet om hans død vakte nærmest landesorg. Med Jeppe Aakjærs ord:
Du være den Fattiges Værner,
du være den Riges Ris!
Da faar du ej Ordner og Stjerner,
men bævende Læbers
Statuen af Peter Sabroe i Aarhus – Kilde: Privatfoto
