Tvillinger har startet multiservicefirma –

Per og Claus Bjerrum Jakobsen - Foto: René Lind Gammelmark

Tvillingerne Claus og Per Bjerrum Jakobsen startede 1. april 2023 firmaet Brdr. Jakobsens Multiservice.

De to brødre der er 27 år gamle fik lyst til at prøve at starte deres eget firma op.  Brdr. Jakobsens Multiservice tilbyder kunderne at rense fliser for bl.a. flisepest, samt facaderens og algebehandling af tage.

Foto: René Lind Gammelmark

Godkendte miljørigtige produkter

De produkter de anvender er godkendte af myndighederne.

De har bygget deres eget maskine som de skal bruge til renseopgaverne.  Den er bygget ind i brødrenes VW Transporter kassevogn, hvor de har en 300 liter vandtank med. Selve motoren er benzindrevet og har 27 hk. Brødrene havde kigget på færdigbygget udstyr, men da de var nystartede havde de ikke mulighed for at få en leasingaftale i stand.

De kiggede lidt på nettet – og da Claus er uddannet Kleinsmed, har han selv kunne bygge den.   De er startet op på fuld tid med firmaet, men får suppleret op af a-kassen.

Foto: René Lind Gammelmark

Per er lejet ind som medhjælper hos Tunes Malerfirma – både Per og Claus har været ansat hos Tune, så da muligheden var der for at få nogle timer, så tog jeg imod det siger Per.

Har ikke gæld

Claus og Per har ikke lånt penge til at starte firmaet op for. Alt er betalt, også varevognen, så vi har ikke gæld forklarer tvillingerne.

 

Vil gerne arbejde sammen

Grunden til at vi har startet firmaet er at vi gerne vil arbejde sammen som makkerpar og være sammen om at starte sit eget firma op. Tvillingerne er opvokset i Krogager men bor nu i Grindsted. 

 

Vinter opgaver

Vi overvejer at gå i gang med noget hulmursisolering til vinter,  når det ikke længere er sæson for afrensning. Vi skal lige have sparet nogle penge sammen til at kunne købe sådan en maskine, for den er ikke helt billig. 

 

Altankasse på hjul

Tvillingerne har bygget en altankasse på hjul – det har vi gjort for at se om ikke vi kan sælge nogle af dem. Så kan vi jo bruge nogle spildtimer i vinter på at bygge dem.

 

Kolonihave bag IFF

Tvillingerne har købt en kolonihave bag IFF, den har de sat i stand og haven der før indeholdt masser af blomster har de manuel gravet og vendt, og derefter anlagt den store græsplæne.

 

Du kan se mere om Brdr. Jakobsens Multiservice på deres facebookside hvor der vil blive lagt video op med de ting firmaet tilbyder.

 

Du kan kontakte dem enten via facebooksiden eller på telefon

Claus: 22 45 93 59  

Per: 25 39 73 78

Per og Claus Bjerrum Jakobsen – Foto: René Lind Gammelmark