Omkring 2000 skoleelever var tirsdag til Skole OL-Finale der blev afholdt i Travbyen i Billund.
Kl. 9.00 ankom Kronprinsen til Den internationale skole (ISB). Han blev modtaget af DIF Formand Hans Natorp, Borgmester Stephanie Storbank og Kjeld Kirk Kristiansen.
Kl. 9.30 var der åbningsceremoni og indmarch
Kl. 9.45 holdt Borgmester Stephanie Storbank velkomsttale.
Kl. 9.50 holdt H.K.H. Kronprins Frederik peptalk for deltagerne
Kl. 9.58 blev Nationalsangen sunget
Kl.10.00 Opvarmning
Kl. 10.08 skød H.K.H. Kronprins Frederik motionsløbet i gang. Her deltog elever fra Sdr.omme Skoles 8.B, samt Billund Skolen 6.a, 6.b., 5.b, 5.a, 7.x, 7.y,7.z
Herefter blev H.K.H. Kronprins Frederik , Kjeld Kirk Kristiansen, Borgmester Stephanie Storbank og DIF Formand Hans Natorp vist rundt på den skoleolympiske festivalplads, hvor de besøgte nogle af de skoleolympiske sporsgrene, og prøvede bueskydning og cricket.
Det var elever fra Vestre Skole i Grindsted som H.K.H. Kronprins frederik dystede i mod i bueskydning.
Da H.K.H. Kronprins Frederik onsdag kastede royal glans over Skole OL-finalerne, var det lokale unge-værter fra Billund Kommune, som viste rundt i den Skole Olympiske by
Bevæbnet med flag og masser af smil gav både lokale børnehave- og skolebørn og beboere fra Billund Plejecenter kronprinsen en royal ankomst til Skole OL-finalen i Travbyen i Billund.
Efter åbningsceremoni, royal peptalk og opvarmning fik kronprinsen lov til at prøve kræfter med både bueskydning og cricket, ligesom han hilste på nogle af de i alt ca. 500 både børn og voksne, som er frivillige til finalen i Travbyen i Billund. Turen rundt i OL-byen gik også forbi en række lokale unge fra FGU (Forberedende Grunduddannelse), som de sidste par måneder på kreativ vis har hjulpet med at genbruge materialer fra tidligere år til ny pynt, loungemøbler og indretning på pladsen.
Til at føre an på rundvisningen for kronprinsen var børneværter fra Ungerådet i Billund.
”At de lokale børn og unge er med på denne måde, er helt naturligt for os i Billund Kommune som Børnenes Hovedstad. Vi deler sammen med Skole OL en vision om, at børn bedst udvikler sig og lærer gennem leg og bevægelse, og vi ønsker at børnene bliver samskabende medborgere. Derfor har vi involveret børnene og de unge i kommunen og givet dem mulighed for at være medværter,” siger Stephanie Storbank (V), borgmester i Billund Kommune
Jokede med kronprinsen
Og de to heldige børneværter var Julia Larsen og Victoria Hansen. De to går begge i 9. klasse på henholdsvis Grindsted Privatskole og Vestre Skole – og så er de begge en del af Ungerådet i Billund Kommune. Glæden var stor, da de to fik at vide, at de var udvalgt til netop at vise kronprinsen rundt.
”Jeg blev så glad og råbte bare HVAAAD og sendte 3000 beskeder til Victoria,” fortæller Julia og fortæller videre, at hun synes, det giver god mening, når det er børn, der viser rundt og ikke bare borgmesteren:
”Vi ER jo Børnenes Hovedstad, og på denne her måde viser vi til alle, at her i Billund bliver børn altså set og hørt.”
Og oplevelsen skuffede ikke.
”Det var vildt fedt at få lov at møde kronprinsen, han er venlig og sjov. Vi kunne joke meget, og vi følte os helt trygge i hans selskab, for han er virkelig nede på jorden” siger Victoria og uddyber, at kronprinsen spurgte interesseret ind til både Ungerådet og hvem de to piger er som personer.
Med på rundturen var også borgmester, Stephanie Storbank, Hans Natorp, formand for DIF og Kjeld Kirk Kristiansen. Derudover var der flere andre grupper af inviterede personer med tilknytning til Billund Kommune, DIF og Skole OL, som ligeledes fik rundvisninger af børneværter.
Billund Kommune er vært for Skole OL Finalen 2021-2024. Finalerne i år slog dørene op i går og fortsætter helt til fredag med aktiviteter og discipliner for børn hele dagen og stor folkefest for lokale borgere om aftenen.
Om Skole OL
Skole OL er Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. Alle sportsgrene i Skole OL formidles i børnehøjde på en sjov og anderledes måde med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay. Til finalen deltager i år omkring 7.000 skoleelever fra 4.-8. klasse, 178 skoler fra 59 forskellige kommuner. Over 50.000 skoleelever har deltaget i de indledende kvalifikationsstævner.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) står bag Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Billund Kommune og Ole Kirk’s Fond. Salling Group (repræsenteret ved Bilka) bidrager med et sponsorat til Skole OL, og Danish Crown sponserer aftensmad til de overnattende børn til finalen. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner skriver Billund Kommjune i en pressemeddelelse.
Klik på billederne i det kæmpestore galleri herunder for at se dem i stor størrelse.