Så kom dagen til indvielse af Læringsboksen.

Borgmester Stephanie Storbank klipper snoren - PR-Foto: Filskov Friskole

Endelig kunne vi få indviet vores nye skolebygning. EN STOR DAG!!

Filskov friskole og børnehave har siden 2012, haft 1. skoledag på en søndag, så hvorfor ændre en succes.

Så kom dagen til indvielse af Læringsboksen.

Filskov Friskole og Børnehave – PR-Foto.

Sædvanen tro startede dagen med de obligatoriske taler, præsentation af bestyrelsen, personalet, samt de nye elever, som har valgt at blive en del af Filskov friskole.

Den nye 0-klasse får altid en særlig præsentation, da det jo er en stor dag for dem, og deres forældre.

 

Vores nye skoleleder Carsten Dalsgaard var på visit, for at præsentere sig. Han starter først den 1. september, så det var naturligt at bruge 1. skoledag og indvielsen på at få præsenteret sig. Herefter stod den på Morgenkaffe og rundstykker til alle.

Så kom dagen til indvielse af Læringsboksen.

Skoleleder Carsten Dalsgaard – PR-Foto

Da alt det praktiske var vel overstået, skulle eleverne, samt forældre med klasselæren ud i klasserne, til nogle timers samvær og fælles information.

At holde 1. skoledag er jo en normal praksis på både friskoler, privatskoler og folkeskoler. Men i år var det anderledes for vores institution. I år, søndag d. 13. august 2023 kunne vi officielt indvie vores nye skolebygning.

 

Et projekt som vi med længsel har ventet på kunne blive præsenteret i sin færdige form. Der mangler lige nogle få detaljer før vi er helt i mål, men bygningen står klar til at kunne tages i brug allerede fra i morgen mandag.

Projektet med både pedelbygningen, samt skolebygningen har ikke kunnet lade sig gøre uden vores ihærdige frivillige. De har ydet en kæmpe hjælp og har på hver deres måde en kæmpe andel i, at vi kunne stå her i dag, hvor snoren skulle klippes. Nu er bygningen officielt klar til at tage i brug.

Så kom dagen til indvielse af Læringsboksen.

PR-Foto: Filskov Friskole

Vores styregruppe, samt byggegruppe i projektet, har trukket et kæmpe læs. Claus og Anne Junge har været tovholdere på styregruppen, og uden dem var vi ikke stået her i dag. Det er beundringsværdigt, hvor meget energi og engagement de og alle de frivillige har lagt for dagen. Det skal de have en kæmpe tak og ros for. Frivillighed er noget der viser hvilken by Filskov er, og igen viser vi, at når vi har sat noget i hovedet, bliver det ført ud i livet.

 

Vi brugte dagen til at takke de frivillige ekstraordinært, hvor der blev serveret et glas champagne, samt holdt en takketale.  De frivillige var blevet specielt inviteret til kl. 11, så bestyrelsen kunne vise deres taknemmelighed over, at de havde valgt at støtte os i så stort et projekt.

 

En tale kan aldrig være tak nok, men det er en måde, hvor vi kunne vise vores dybeste taknemmelighed for de mange arbejdstimer der er lagt i projektet.

Kl. 11.30 var det den officielle indvielse, hvor alle interesserede kunne komme og se den nye bygning og de nye lokaler.  Susie Mejer, bestyrelsesformand holdt en indvielsestale og takketale, hvorefter Stephanie Storbank, vores borgmester, fik fornøjelsen af at holde den afsluttende indvielsestale forud for, at snoren skulle klippes.  

Så kom dagen til indvielse af Læringsboksen.

Borgmester Stephanie Storbank klipper snoren – PR-Foto: Filskov Friskole

Det var en inspirerende og rosende tale, hvor Stephanie kom ind på, hvor stolt hun var over det engagement byen og lokalsamfundet ligger for dagen, og hendes beundring over byens sammenhold. Stephanie klippede efterfølgende snoren til den nye skolebygning, som har fået navnet, Læringsboksen.

 

Vi vil senere, når vi er helt færdig med byggeriet, holde noget særskilt for vores sponsorer, samt interessenter, der har haft en kæmpe andel i, at vi kan stå her i dag. Især bidraget fra Kirk, har været udslagsgivende for at projektet kunne realiseres. At kommunalbestyrelsen kunne være med til at give os muligheden for at benytte kommunekredit er vi dybt taknemmelige for, samt at vores bank, Vestjysk bank har været medspiller gennem hele projektet. Selvfølgelig må vi aldrig glemme alle de sponsorer der har smidt små og store beløb i projektet. Så tusind tak til alle, der har været en del af projektet. Vi er dybt taknemmelige.

 

Som den sidste lille bemærkning kan vi oplyse om, at vi har nået de 150 elever. Det er stort, og viser vi er et godt valg. skriver Brian Nissen, der er næstformand i bestyrelsen, på vegne af bestyrelsen for Filskov Friskole og børnehave