Ny udstilling hos Galleri SAM: Færøske Brødre – fernisering lørdag den 26. august 2023 fra kl. 14 til 17
Maleren – Billedhuggeren – Grafikeren – Kunstudstilling – 26. august – 8. oktober 2023.
Vi glæder os til at åbne udstillingen med de tre færøske brødre Torbjørn Olsen, Hans Pauli Olsen og Marius Olsen. Der er fernisering på udstillingen 26. august 14-17.
Torbjørn Olsen og Hans Pauli Olsen vil være til stede ved ferniseringen.
Alle er velkomne.
Torbjørn Olsen (f. 1956 i Tórshavn, Færøerne). Uddannet i København på Robert Askou-Jensens tegneskole på Glyptoteket 1972-74

Torbjørn Olsen – PRESSEFOTO
Barður Jákupsson skriver om Torbjørn Olsen i bogen “Færøernes Billedkunst” fra forlaget ATLANTIA (uddrag):
“Torbjørn er den færøske maler siden Mikines, der mest har dyrket portrætmaleriet. I portrætmalerierne viser Torbjørn Olsen en evne til indlevelse og karakterisering. Som de fleste af sin generation maler Torbjørn Olsen landskaber, han dyrker især bymiljøer, de farveglade huses mylder, gavles og tagfladers skarpe mangevinklede kanter, markernes markerede flader og fjeldenes monumentale konturer indgår som grundmotiv for en række malere af denne generation. Men Torbjørn Olsen har fulgt sin egen linje inden for denne motivverden og indtager en central placering gennem sin fornemmelse for farven.”
Derudover er Torbjørn Olsen kendt for udsmykning af en række kirker. Han har blandt andet udsmykket kirkerne i Haldórsvík, Miðvágur, Thorum, Øster Skerninge, Sunds og Snejbjerg.
Torbjørn deltager på udstillingen med nye oliemalerier.

Foto: Galleri SAM

Foto: Galleri SAM
Hans Pauli Olsen (f. 1957 i Tórshavn, Færøerne). Han er uddannet i København på Robert Askou-Jensens tegneskole, Glyptoteket 1976-78 og på Kunstakademiets billedhuggerskole hos Villy Ørskov og Bjørn Nørgaard 1979-87. Hans Pauli Olsen er medlem af Akademiets Kunstnersamfund.

Hans Pauli Olsen – PRESSEFOTO
Hans Pauli er som billedhugger kendt for at modellere sine skulpturer op i overensstemmelse med den klassiske teknik, hvor skulpturen vokser frem inde fra kernen og udefter. Hans Pauli er endvidere meget kendt for at tegne – croquis og landskaber.
Hans Pauli deltager på udstillingen med mindre skulpturer og tegninger – croquis og færøske landskaber

PRESSEFOTO

Foto: Galleri SAM

Foto: Galleri SAM
Marius Olsen (f. 1963 i Tórshavn, Færøerne). Uddannet på Den Nordiske Kunstskole, Kokkola, Finland 1/986-87, Hovedskous Målarskola, Göteborg 1988-89 og Konsthögskolan/Umeå University, Umeå, Sverige (grafiklinien hos Steffan Kihlgren) 1990-92. Marius har undervist på Kunstskolerne i Nuuk, Grønland 2002 samt på Kunstskolen i Tórshavn adskillige gange i 2000’erne.

Marius Olsen -Foto: Niels Damsgaard Hansen
Marius er velbevandret i alle grafiske teknikker, og han eksperimenterer med de grafiske udtryksmidler, kombinerer teknikker, for eksempel ætsning og silketryk, linoleumssnit og radering. I dag arbejder Marius meget med stentryk.

Foto: Galleri SAM

Foto:Galleri SAM

Foto: Galleri SAM
Marius deltager på udstillingen med nye grafiske værker.
Efter ferniseringen kan udstillingen ses fredag, lørdag og søndag klokken 13-17 til den 8. oktober. Udstillingen kan naturligvis også ses efter aftale skriver Karin Pedersen i en pressemeddelelse.