Næsten 25 års jubilæum

Boghandler Brian HansenBoghandler Brian Hansen - Foto: René Lind Gammelmark

Næsten 25 års jubilæum – det er hvad Boghandler og legetøjsonkel Brian Hansen med boghandel og legetøjsbutik i Grindsted og Jonas Pedersen med tøjforretningen Hr. P. i Grindsted til sammen har.

Brian Hansen startede den 1. september 2013 Bøger & Papir/Legekæden  i Grindsted.

Brian er autodidakt – da han var 19 år havde han en pladeforretning i Hammel nord for Århus. Herefter blev Brian ansat som sælger indenfor musik. Efter 9 år blev han sælger i filmindustrien. Da han sluttede var han salgschef hos det der i dag hedder SF Film og derefter hos en af de store grossister DVS i Viborg. Brian er oprindelig uddannet bankmand.

Brian startede derefter i 2013 Bøger og Papir / Legekæden i Grindsted, som det hed dengang. Vi startede fra 0 – det har været en spændende rejse. Min kone Lene er butiksuddannet – har været materialist i 25 år. Lene har været butikschef i flere forskellige Matas butikker. Hun havde derfra en stor viden om butiksdrift. Min egen start med pladeforretning og efterfølgende sælger har også givet mig en del viden som kunne bruges i det daglige.

Det har været en oplevelse uden lige. Der har været opture og nedture og succesoplevelser – hele palletten har vi haft. 

 

Havde tre butikker

Da Lene stoppede som distriktschef hos Sahva – hvor hun kørte rundt og hjalp folk med hjælpemidler overtog vi butikken i Give i September 2017 som Lene stod for mens jeg stod for butikken i Grindsted fortæller Brian Hansen. Der gik så nogle år – så blev vi lidt interesserede i at få en butik i Billund da muligheden bød sig. Vi havde en meget lang snak over en lang tidsperiode, inden vi tog beslutningen. Vi var bange for at med tre butikker i så tæt et område, at vi ville komme til at konkurrere med os selv. Men vi valgte at åbne i Billund i november 2020. Det har gået rigtig godt. Butikken i Give gik også godt.

Tiden gik, og Lene og Brian måtte også indse at de blev ældre. I en super kort sommerferie sidste år blev vi enige om at det her vil vi ikke mere fortæller Brian Hansen, vi slider os selv op på denne måde med tre butikker. Alle tre butikker var i spil, men det endte med at blive Give der skulle sælges. Lokalerne i Give havde vi lejet, lokalerne her i Grindsted ejer vi, og lokalerne i Billund er lejet, men der har vi været så kort tid at der stadig var nogle forpligtelser over for vores udlejer.

Vi prøvede at få butikken solgt, var også meget tæt på. Desværre lykkedes det ikke. Heldigvis er der i dag en butik i de samme lokaler, der sælger nogenlunde de samme produkter som vi solgte fortæller Brian Hansen.

 

To butikker tilbage

Nu er vi igen nede på to butikker, den i Billund står Lene for og den her i Grindsted står jeg for. Det er det helt rigtige, for vi kan på den måde følge med i hvad der sker i butikkerne, når vi selv er i en butik hver. Det kan vi også godt mærke på kunderne, for de siger: “Er du nu her igen”, og Brian svarer ja det er jeg, for jeg er her hele tiden.

Da vi havde tre butikker kørte både Lene og jeg rundt og lave forskellige ting, men det blev alt for hårdt. Give var ikke en dårlig butik – den gav penge, men penge er ikke alt. På den måde vi kører det nu, kan vi følge med og har det rigtig godt med at kunne passe kunderne. Vi er jo heller ikke 25 år længere.

 

Laver et stort jubilæum sammen med naboen

For et års tid siden begyndte jeg at tænke på hvordan vi skulle markere de 10 år i Grindsted forklarer Brian Hansen. Der skal ske et eller andet, og fejre det sammen med alle vores gode kunder. For et stykke tid siden nævnte jeg det over for vores gode nabo her i Grindsted, Jonas Petersen, og spurgte ham om vi skulle lave noget sammen. På den måde kan vi lave en endnu større fejring. Jonas har næsten 15 års jubilæum (14,5 år” med butik i Grindsted, så det bliver fejring af næsten 25 år tilsammen.

Derfor slår vi det sammen og lørdag den 2. september er der stor fest på parkeringspladsen bag butikkerne. Vi holder ekstraordinær åbent denne lørdag – vi er så heldige at der er festuge i samme uge (uge 35 red.). Der sker noget i byen hele ugen.. Vi har valgt at lægge det lørdag, fordi det ikke kommer til at forstyrre festugen på den måde.

 

Spærrer parkeringspladsen af lørdag den 2. september

Vi stiller borde og stole op på parkeringspladsen og der kommer levende musik. Samtidig sætter vi et par grill op, hvor vi griller nogle pølser. Der kommer et fadølsanlæg og en sluch-ice maskine. Der bliver også stillet en hoppeborg op til børnene. Så er der fest !  til dem der har lyst til at komme og hygge sig fra kl. 10 til 15.

Fredag den 1. september er der open by night. Begge butikker kommer til at byde på nogle rigtig gode tilbud.  Både uge 35 og 36 holder Legekæden på landsplan fødselsdag. Derfor bliver der også hele uge 36 masser af ting.

 

Lørdag den 9. september

I forbindelse med Legekædens fødselsdag, bliver der lørdag forskellige ting for børn. De kan komme ind og prøve en masse ting, samle noget plus plus ting som de kan få med hjem. De kan lege med noget play doh modellervoks som de kan tage med hjem. Børnene kan også prøve nogle nye Nerf skydere på vores skydevæg. Der vil også være en skattejagt i butikken, hvor de får et diplom og en lille gave. De kan også deltage i en landsdækkende konkurrence om at tømme en LEGO butik.

 

Hr. P åbnede butik i Grindsted

Jonas og Johnny Pedersen synes der var et lille hul i markedet i Grindsted, og tænkte at det kunne være en god idé at åbne en butik i Grindsted, og var fra starten med i Wagner kæden.

Jonas Pedersen er ikke uddannet indenfor tøj, men havde gennem flere år arbejdet som bydreng i Tøj-torvet i Agerbæk. Det var har han fandt interessen for tøjbranchen. Inden han startede som tøjmand, var en et smut forbi Bilka, hvor han tog en trainee uddannelse. Det var en god uddannelse, og Jonas var der et par år efter han var færdig med uddannelsen. Så opstod muligheden for butikken i Grindsted, og vi sprang til fortæller Jonas Pedersen.

Jonas Pedersen – Foto: René Lind Gammelmark

Åbnede butik midt i finanskrisen

Vi åbnede vores butik midt i en finanskrise, så de første år var svære. Jeg skal ærligt sige at der var flere gange hvor jeg tænkte om det var det rigtie. Men tiderne blev bedre og butikken udviklede sig. Da muligheden bød sig med at flytte til Vestergade var vi slet ikke i tvivl om at vi skulle flytte der om fortæller Jonas Pedersen. De gamle lokaler i Vesterbrogade var ikke helt optimale. De var lidt svære at indrette og havde den store ulempe at der var trapper. Lokalerne i Vestergade er helt idéelle til tøjbutik. De er lyse, pæne, et godt regulært lokale. Bygningen er pæn og i god stand.  Vi har på intet tidspunkt fortrudt at vi flyttede til Vestergade, og heller ikke at vi skiftede navn til Hr. P og ændrede konceptet – det er vi så glade for fortæller Jonas Pedersen.

 

Havde også butik i Agerbæk

Vi havde også butik i Agerbæk (Tøj-torvet). Butikken i Agerbæk lukkede vi i 2017. Agerbæk er en lille by med 1200 indbyggere. Vi har altid vidst at det ikke ville være muligt at drive butik der for altid. Som årene gik blev det ikke nemmere, og på et tidspunkt blev det både et spørgsmål om økonomi og tid. Vi vurderede at kræfterne kunne bruges meget bedre andre steder. Tøj-Torvet er dog ikke helt lukket. Den drives stadig fra et baglokale i Vestergade. Her sælger vi tøj til firmaer med broderi, tryk og andre ønsker.

 

Butik i Henne Strand og Skjern

Johnny og Jeg overtog PH Henne strand i 2013 af Poul Thomsen, og butikken i Skjern kom til i 2017.

 

Fremtiden 

Jeg ser en lys og spændende fremtid i Grindsted. De sidste par år har været nogle specielle og vanskelige år at drive butik. Jeg synes vi er kommet godt igennem, og ser ud til at fortsætte udviklingen i butikken. Samtidig synes jeg at Grindsted er i gang med en spændende udvikling. Der sker meget i byen og jeg synes kunderne er gode til at benytte sig af de muligheder der er i byen forklarer Jonas Pedersen.

 

Har ikke de store planer om at ændre konceptet

Som tingene er lige nu, har vi ikke planer om at ændre noget. Vi er glade for at være kommet med i Mr. kæden. Det giver muligheder for en rigtig god bytteservice. Vi er samtidig kommet med på deres webshop. Her kan man besøge vores buti på grindsted.mr.dk. Her kan man se en stor del af de varer vi har i butikken.

 

Fejring 

Som også Brian har nævnt, så afholder vi et arrangement her på parkeringspladsen den 2. september med pølser, brød, øl og slush ice. Der ud over vil vi fejre jubilæet med nogle meget skarpe tilbud.