Der er lagt op til et brag af en koncert, når Grindsted Musikforening og Sydbank præsenterer Die Herren til Grindsted Festuge lørdag den 2. september.
Die Herren har turneret hele Danmark rundt med U2 ́s fantastiske sange og tekster i mere end 30 år, og mere end 2500 koncerter er det blevet til siden 1991!
Die Herren er kendt som Danmarks bedste U2 kopiband.
Man overraskes over hvor intense og nærværende U2 ́s sange bliver i Die Herrens fortolkninger. Die Herren giver sangene nyt liv og ny energi i nuet, uden at de mister historiens U2-touch.
One, With or Without You, Sunday Bloody Sunday, Vertigo, I Still Haven’t Found What I ́m Looking For, Where the Streets Have No Name, New Years Day og alle de andre store sange, som virker så fremragende live, bliver naturligvis en del af U2-Trip ́et.
Die Herren har været på stort set samtlige festivaler i Danmark, og nu kan vi præsentere dem til en gratis koncert til Grindsted Festuge. Og at koncerten er gratis, kan udelukkende lade sig gøre pga. at Sydbank igen i år støtter op omkring Grindsted Festuge med en stor donation..
Begivenheden finder sted i Grindsted Festugeteltet på Nørretorv i Grindsted lørdag en. 2. september kl. 20.00.
Vi forventer at teltet bliver fyldt, så vi håber på godt vejr, så den ene teltside kan fjernes, men ellers forbeholder vi os ret til at lukke for teltet, hvis det bliver ”crowded” skriver Jan Poulsen på vegne af arrangørerne.