Danske Seniorer Billund var på tur til Nationalpark Mols Bjerge og byrundtur i Ebeltoft

Foto. Hugo Sørensen, Billund Photo

Onsdag var Danske Seniorer Billund på en 12 timer lang tur til Nationalpark Mols Bjerge og Byrundtur i Ebeltoft.

Der var afgang fra Billund Idrætscenter kl. 7.45 og bussen var tilbage kl. 19.45.

Der var en guidet tur rundt om “Nationalpark Mols Bjerge” hvor deltagerne fik historien “Mols Bjerge fra Istid til Nationalpark”. Det ble krydret med den gode historie om de lokale folk og deres fæ.

Det er en storslået natur med bakker, høje og udsigter, samt hav med vige, bugter og strande.

Bussen kørte videre til Kalø Slotsruin, Kalø Gods og Møllerup Gods, hvor vejen gik igennem landsbyen Agri med den smukke middelalderkirke og Stabelhøjene (de to markante Bronzealderhøje”.

Området bussen kørte i var spækket med hellige gravpladser fra Stenalder via Bronzealder til Middelalderkirkerne.

Turen går forbi Porskær Stenhus, Bronzealder høje, Knebel Kirke, her stoppede bussen så deltagerne kunne se Bjørn Nørgaards altertavle,
Tved Kirke samt General Ryes Skanser, afsluttes via Fuglsø, Egil Fischers Ferieby, Molskroen.

Middagsmaden blev indtaget på Karens Køkken i Ebeltoft, hvorefter deltageren gik en tur i den gamle bydel sammen med en guide inden de fik lidt tid på egen hånd til at se lokaliteterne an.

På turen hjem holdt bussen ind ved Kloster Mølle, hvor deltagerne spiste den madpakke de fik med fra Ebeltoft.

Husk at gå ind på Danske Seniorer Billund og se de kommende aktiviteter.
 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)