Seniorfestival i Grindsted tirsdag den 29. august 2023

Foto: Privatfoto

Så er der igen Seniorfestival i Grindsted. Det foregår tirsdag den 29. august 2023,  i festugeteltet på Nørretorv, som en del af festugen i Grindsted.

Vi har et spændende program, for hele dagen og aften, og vi glæder os til at byde jer alle velkommen til en festlig og hyggelig Seniorfestival skriver Ældre Sagen i Grindsted i en pressemeddelelse.

Kl. 9,00 – 11,00. Strik og Snak. Hold masken og få strikketøjet på gled. Der vil blive serveret kaffe og rundstykker.

Kl. 12,00 – 15,00. Frokostjazz, Red Hot Four + 1, Silkeborg. Frokostplatte fra Hotel Hedemarken, tilmelding nødvendigt.

Kl. 16,00 – 17,00.  Sangsildene fra Løvlund. Der kan købes kaffe og kage.

Kl. 18,00 – 19,00. Aftenanretning fra Hotel Hedemarken kr. 100,00. Tilmelding ikke nødvendigt.

Kl. 19,00 – 21,00. Koncert med Præstens Blues Band.

Alle er velkommen.

Bag dette festlige og hyggelige arrangement står Ældre Sagen i Grindsted.