Tirsdag den 22. august 2023 kørte 51 medlemmer af Aktive Kvinder Sdr.Omme kvinder mod Hvidsten, og undervejs nød kvinderne et rundstykke og en kop kaffe i bussen.
Guide fortalte flittigt
Ved Hvidsten kro mødtes vi med vores guide Hans Nejsum, der fortalte os om familien Fiil på Hvidsten Kro. De fleste af os havde set filmen Hvidstensgruppen 1, og enkelte havde set toeren. Han fortalte bl.a at filmen er optaget i området af Hvidsten , dog kunne de ikke optage de scener der foregik på kroen, da der var for lidt lys- Mange af de ting der var på væggene blev flyttet til et studie i København hvor de havde lavet en tro kopi af krostuen fortæller Ida Mølgård Jensen.
Hans Nejsum er en meget dygtig guide og fortæller, han vidste hvad han talte om ( for der skal altså noget til, for at få 51 kvinder til at holde mund).
Vi kørte forbi Mindelunden og ud til nedkastningsstedet, hvor vi var ude af bussen. Her fik vi også en spændende fortælling. Herefter blev vi kørt tilbage til Hvidsten Kro, hvor vi tog afsked med Hans Nejsum.
Æggekage
De 51 aktive kvinder fik serveret æggekage med flæsk – rugbrød og hjemmelavet sennep, alt er lavet efter gamle opskrifter .
Næste stop Mariager
Godt mætte kørte vi videre mod Mariager, hvor der på havnen stod en ny guide klar til at fortælle os om Mariager . Turen gik forbi kirken og klostret, men da der var et lukket arrangement kunne vi ikke komme ind.
Herefter gik turen igennem den gamle bydel og op til Hohøj og Dania som er en bydel som bliver holdt i Nyboder og Skagen stil.
Vi kørte langs fjorden tilbage til Mariager og her tog vi afsked med vores guide fortæller Ida Mølgård Jensen.
Eftermiddagskaffen blev serveret i bussen på vejen tilbage til Sdr.Omme.
Vi fik også sunget et par sange både ud og hjem.
Ida Mølgård Jensen takker alle Aktive Kvinder der var med, til at gøre arrangementerne til en succes.

Guiden fortalte livligt – Privatfoto

Æggekage – Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Mindesmærke ved nedkastningsstedet – Privatfoto

Guiden fortalte om den gamle bydel i Mariager