Festugen er nu i fuld gang og der er masser af muligheder

Festugen er nu skudt godt i gang, og i løbet af ugen er der mange forskellige tilbud som man kan benytte sig af.

Du kan se programmet for festugen i Grindsted i bunden af artiklen.

På fredag er det sidste gang der i denne omgang er levende musik på torvet i Grindsted.

 

Fra kl. 16.00 til 19.00 er det Mikkel Emil Jæger Hurtigkarl der underholder.

Kom på torvet i Grindsted fredag 1 September 2023 til live musik med Mikkel Emil Jæger Hurtigkarl, fra 16.00 til 19.00.
 
Byens butikker har åbnet fra 10.00 til 22.00.
Der kan købes drikkevare og mad på torvet.

 

Fra kl. 19.15 til 22 er det Moesgaard Duo der underholder

Moesgaard Duo – To engang så unge musikere – nu hastigt på vej mod de 50. – Stadig musikere bare ikke helt så unge længere.
 
Thomas Moesgaard og Bjørn Larsen udgør en duo, der har mange hundrede spillejobs på kontoen – sammen og hver for sig. Lysten driver stadig værket, og de to elsker fortsat at komme ud og underholde.
De første toner blev spillet i den lokale ungdomsklub for 35 år siden, og siden da, har de to herrer gennem årene – sammen eller hver for sig – optrådt i mange forskellige bands herunder blandt andet de to Oksbøl-bands Spar2 og Popnitz samt adskillge andre konstellation.
 
Der spilles primært 5-mands orkesterjobs, men indimellem optræder Thomas Moesgaard og Bjørn Larsen også som duo – som det er tilfældet denne aften i Grindsted – for som de udtaler: ”Der er stadig sange, der insisterer på at blive spillet og kælet for”.
Du vil kunne høre klassikere fra før og nu af kunstnere som: Elton John, Kim Larsen, Lionel Richie og The Beatles.
 
Alt i alt er der lagt op til en hyggelig aften, der kunne glide godt ned med en kølig forfriskning på torvet i Grindsted
 
Hele Trekantområdets Festuges program for Billund Kommune kan du se HER