Tom Søgård Nielsen, Billund fejrer fredag den 1. september 2023, 40-års jubilæum i LEGO Koncernen.
Tom blev ansat som operatør på System Plast A/S i Kolding i 1983, hvor han betjente maskiner til at producere LEGO dæk. Samme år begyndte han som opstiller i støberiet på Kløvermarken fabrikken. I 1984 blev Tom chauffør for intern og ekstern transport af LEGO produkter. I 1988 startede han som opstiller af forme i støbemaskiner og indkørte disse på Kornmarkens modul 1. Senere samme år kom han til Kløvermarkens Thermo Form støberi og var der i cirka et halvt år, inden han startede i formvedligeholdelse på Kornmarken, hvor han befinder sig i dag. I forbindelse med sit arbejde i formvedligeholdelse har Tom taget en trænerrolle for at oplære LEGO kolleger i formreparationer på alle LEGO sites.
Tom er en stor værdi for LEGO Koncernen; ikke kun på grund af hans dybe forståelse af form-vedligeholdelse/-reparation, men også på grund af hans stærke forbindelser på tværs af LEGO organisationen. Toms dedikation og engagement i at se virksomheden vokse er en beundringsværdig kvalitet, og vi er glade for at have ham som en del af vores team i så mange år. Ikke alene har Tom været i stand til at opnå imponerende resultater i sit professionelle liv, men han har også været en stor støtte for sine kolleger og holdkammerater. Hans faglige ekspertise og varme personlighed har ført til mange lange og tætte venskaber gennem årene.
Jubilæet fejres ved en lukket reception fredag den 1. september 2023 i LEGO Campus.