Lær bridge på en helt ny måde

Foto: Privatfoto

Lær bridge på en helt ny måde – Som de foregående år tilbyder Grindsted Bridgeklub igen begynderundervisning i bridge, men ikke alt er som det plejer.

Bridgelærer Ulla Amby fortæller: ’Vi har hidtil undervist traditionelt, dvs. fortalt en del teori, løst nogle opgaver og så afsluttet med at spille nogle spil, der passer til aftenens teori.

Vi har tænkt hele undervisningen om, og vi har lavet os inspirere af Skolebridge, hvor det visuelle, teorien og det praktiske smelter sammen. Det betyder, at vi starter med at se en lille film, der fortæller om aftenens emne, og derefter spiller vi et tilhørende spil kort, supplerer med opgaver og lidt mere teori, og sådan fortsætter vi med et spil kort ad gangen.

 

Skolebridge for voksne

Til det nye system, der hedder ’Skolebridge for Voksne’, hører der enkle repetitionsopgaver, og jeg glæder mig meget til at afprøve det i virkeligheden.’

Den nye undervisningsform bliver afprøvet i en håndfuld klubber spredt ud over landet, og det er således en Danmarkspremiere, som nye bridgespilere kommer til at opleve her i Grindsted skriver klubben i en pressemeddelelse.

Der er gratis introduktion mandag den 11. og mandag den 18. september, og selve undervisningen starter mandag den 25. september. 

 

Mød Brigdeklubben på torvet lørdag den 2. september

Kig ind til Bridgekluben på Torvet lørdag den 2. september eller se mere på Grindsted Bridgeklub’s hjemmeside  www.bridge.dk/4436.