Mads Bay fejrer den 6. september sit 25-års jubilæum hos Billund Lufthavn A/S

Mads Bay fejrer den 6. septemberMads Bay - PR-Foto: Billund Lufthavn

Mads Bay, driftsleder hos Ramp Handling, kan onsdag den 6. september 2023 fejre sit 25 års jubilæum hos Billund Lufthavn A/S.

Mads har i alle årene arbejdet hos Ramp Handling, hvor han har bestridt stillinger som lufthavnsoperatør, loadmaster, fællestillidsmand, og senest driftsleder samt teamleder.

Hans arbejdsopgaver består primært af daglig drift og ledelse i forbindelse med afvikling af flytrafikken. Endvidere har Mads været fanebærer på at oprette uddannelsesprogrammer i afdelingen, således lærlinge og AMU kurser er blevet en integreret del af driften hos Ramp Handling.

Mads er en højt erfaren driftsleder, der bidrager positivt til afdelingens drift, opgaveløsning og fællesskab.

Billund Lufthavn A/S takker Mads for de 25 år.