Natalia har åbnet Berberis Hair By Natalia i Vestergade

Berberis Hair By NataliaNatalia Cvasniuc - Foto: René Lind Gammelmark

Berberis Hair By Natalia er åbnet i Vestergade. Det er den 35-årige Natalia Cvasniuc der har startet op som selvstændig frisør.

Natalia er gift med Ivan og sammen har de to børn. De har boet i Stenderup-Krogager de seneste 10 år. Hun åbnede salonen i mandags, hvor hun klipper damer, herrer og børn, farver hår og sælger forskellige plejeprodukter til håret.

 

Gik på Hansenberg

Har taget frisøruddannelsen – gik på Hansenberg i Kolding i 3 år, har lært lidt af det hele. Jeg kan godt lide at tale med mennesker og kan godt lide at klippe hår og lave flotte frisyrer. Det er dejligt at møde nye mennesker hver dag fortæller Natalia der oprindelig kommer fra Moldova.  Hun har boet i Danmark i 12 år, hvoraf de seneste 10 år i Stenderup-Krogager.

Berberis Hair By Natalia

Natalia Cvasniuc – Foto: René Lind Gammelmark

Natalias mand, Ivan Cvasniuc kom til Danmark for 13 år siden fordi han havde fået arbejde på en minkfarm Han arbejdede på minkfarmen i 7 år. Natalia og Ivan blev gift i Moldova inden Natalia for godt 12 år siden flyttede til Danmark.  Efter jobbet på minkfarmen har Ivan der er oprindelig er dyrlæge, haft forskellige andre jobs. Han er oprindelig uddannet dyrlæge, men hjælper nu sin kone i salonen med forskellige praktiske ting. 

Natalia og Ivan Cvasniuc – Foto: René Lind Gammelmark

Der har været frisørsalon i lokalerne de seneste 17 år

Inden salonen åbnede blev den renoveret med nyt gulv, maling, ny vaskestol mv. Frisørforretningen var lukket i en periode fordi den tidligere indehaver havde problemer med ryggen. Natalia havde kontakt til den tidligere ejer, der fortalte at han havde planer om at åbne igen. Pludselig en dag ringede Natalias telefon, det var den tidligere ejer af frisørsalonen der spurgte om hun ville overtage salonen – og det sagde hun ja til. Lokalerne er lejet af Brian Hansen der har Bog & Idé/Legekæden.

Det er dejlige lokaler, der ligger meget centralt så mange kommer forbi her udenfor fortæller Natalia.