Musik i gryden 2023 gav underskud

Musik i GrydenFoto: René Lind Gammelmark

Musik i Gryden i 2023 slutter forventeligt med et underskud. Alligevel sætter et nyt koncertudvalg alle kræfter ind på endnu en udgave lørdag den 3. august 2024

Koncertudvalget får ny tovholder

Musik i Gryden får ny tovholder idet Ronni Sebastian Lade Eriksen afløser Henrik Steen-Andersen, der efter 2 år har valgt at sige tak for denne gang.

-Ronni har heldigvis sagt ja til opgaven som tovholder for næste års Musik i Gryden -udtaler Flemming Pedersen som repræsentant for de 3 GGIF foreninger og fortsætter – Der er god grund til at takke Henrik Steen-Andersen og de øvrige i koncertudvalget for at genstarte Musik i Gryden efter Corona. De har sparket gang i traditionen, som vi bestemt synes skal fortsætte til gavn for idrætslivet i Grindsted.
 
Ronni er i gang med at samle et nyt koncertudvalg bestående af tidligere og nye medlemmer. Det er hans håb at de mange frivillige fortsætter arbejdet i underudvalgene.

 

GGIF satser endnu engang

Billetsalget til Musik i Gryden 2023 har ikke været tilfredsstillende. Med de mange faste omkostninger til at etablere en festivalplads, skal  der skal sælges ca. 4.000 billetter før der kan forventes overskud, hvilket er 1.000 mere end i 2023.

-Vi synes vi havde et forrygende musikprogram klar i år, og vi forstår ikke helt hvad der ellers skal til for at sælge billetter. Udtaler Flemming Pedersen – når vi så alligevel fortsætter er det klart, det er en bunden opgave for det nye udvalg, at der skal være overskud. Ellers er det sidste gang vi afholder Musik i Gryden i en pressemeddelelse.

 

Musik

Musikprogrammet offentliggøres inden jul, så der forhåbentligt vil komme tryk på billetsalget til julegaver i år, ligesom det lokale erhvervsliv kan forvente gode tilbud til medarbejdere.

Billetsalget starter i løbet at kort tid, når de sidste kontrakter er underskrevet og kan kun købes via hjemmesiden www.musikigryden.dk

 

Fakta om Musik i Gryden

Endags koncert som arrangeres af fodbold, gymnastik og håndbold i Grindsted GIF. Et koncertudvalg står bag arrangementet på Grindsted Stadion (Gryden), hvor omkring 500 frivillige er involveret og ligger rigtig mange arbejdstimer for gennem en god koncertoplevelse at tjene penge til ungdomsarbejdet i GGIF. Mange frivillige har været med i alle år.  Der er plads til 4.500 gæster i Gryden, hvor der er gjort rigtig meget ud af forholdene med legeplads for børn, gode varierede madtilbud og fine toiletfaciliteter.

 

Fakta om Ronni Sebastian Lade Eriksen

Ronni er et kendt ansigt i Grindsted, hvor han gennem sit job som eventkoordinator for Grindsted Handel har stor berøringsflade med byen. Han har over hele sommeren været at finde til FREDAGS HYGGE på torvet, hvis ikke han var på cyklen for Team Rynkeby.
Ronni er bosat i Grindsted, hvor han bor sammen med Trine.

Kontorbutikken refurb banner