Hvor kommer maden fra? efterårstema i Privatbørnehaven Lindetræet

Privatfoto

Der har i september, været afholdt fælles Høstfest for Grindsted Privatskole og Børnehaven Lindetræets forældre og børn. En dejlig tradition med godt fremmøde, arrangeret af Støtteforeningen.

 

I Børnehaven Lindetræet, er der i øjeblikket ligeledes fokus på høsten og madens vej fra Jord til Bord

Temaugerne er startet op, med et bondegårdsbesøg for alle institutionens børn. Her blev der hovedsageligt kigget på køer og mælk, men også kalve, høns, kaniner og en enkelt ged blev nysgerrigt betragtet. Derudover var børnene en tur i majsmarken, for at se nærmere på de snart høstmodne majskolber.

Hjemme i børnehaven starter dagene med fællessamling, hvor der øves og synges forskellige høstsange.

Børnene opdeles så på tværs af aldersgrupper og arbejder med temaerne: majs/kartofler – gulerødder/rødbeder – mælk/æbler.

Der høstes fra vores højbede, der syltes og der smages.

Temaets kreative tiltag, skal ende ud i en udstilling, der kan ses på Magion –  Grindsted bibliotek fra torsdag i uge 41 og indtil uge 43.

 

Privatfoto