Sanders Historiske Hjørne: Cafe Fodkold – pølsevognen i Danmark og i Grindsted

Sanders Historiske Hjørne

Opdateret den 25. september 2023 kl. 09.45

 

Af Carsten Sander Christensen

Cafe Fodkold – pølsevognen i Danmark og i Grindsted

Charles Svendsen Stevns siger med garanti ikke læseren noget som helst, men en pølsevogn ved alle hvad er. Det med at kunne købe en varm pølse, et stykke brød og en klat sennep har man kunnet her i Skandinavien i snart 125 år. Det startede i Gøteborg og Oslo omkring år 1900, mens det gik noget mere trægt her i Danmark. Brave folk måtte kæmpe med borgerrepræsentationen i København i mere end 20 år. Og her kommer Charles Svendsen Stevns ind i billedet, han er nemlig intet ringere end den danske pølsevogns fader.

 

Tilbage i 1918

I 1918 fik Charles politikerne i tale, men inden da var mangt en pølsemand på Rådhuspladsen og Strøget i København blev fjernet hver fredag og lørdag aften af ordensmagten. Ordensmagten blev bakket voldsomt op af alle restaurationsejerne, som harcelerede mod ulovlige stadeplade, manglende håndhygiejne og ulige konkurrence (man skulle jo ikke vente i længere tid på sin bestilling). Det sidstnævnte betød hurtigere servering, hvilket igen betød, at kokken ikke kunne ryge en smøg i baggården under madlavningen. Dette kunne få uoverskuelige konsekvenser i hele København.

Svenskerne og nordmændene var dog ikke dem, der interesserede Charles Svendsen Stevns mest. I Tyskland, nærmere betegnet i Berlin, var i slutningen af første verdenskrig begyndt at opstille stande med salg af bajerske pølser rundt omkring i byen. Det ville Charles kopiere til danske forhold, men til danske kunders særlige behov.

 

 

Forordning udstedt i 1920

I 1920 kom forslaget på det runde forhandlingsbord. også på trods af åbningen af restauranternes egne folkekøkkener. Og så blev følgende forordning udstedt: ”Salget af Pølser skal i Andraget foregaa fra dertil indrettede vogne med faste Holdepladser indenfor den tid, som er tilstaaet Restaurationer og Beværtninger. Pølserne koges i Kobberkedler med Fyrsted under (Primusapparater) og leveres i et stykke Pergamyn eller paa en lille Paptallerken med gratis Sennep. Prisen tænkes – om muligt – sat til 25 øre pr. pølse, og Rundstykke leveres til nogenlunde samme pris som hos Bageren ..”. Til sammenligning kan nævnes at en flaske bajersk øl kostede 10 øre. Regnestykket 5 øl = 2 pølser har givet mangt en rask og rørig mand alvorlige hovedbrud.

 

Startede med seks pølsevogne

Den 18. januar 1921 rullede Charles Svendsen Stevns de første seks pølsevogne ud. Et stykke Danmarks, ja egentlig verdenskulturhistorie var hermed skabt. Ingen steder på kloden finder man en sådan original pølsevogn end i Danmark. Noget andet der er enestående er, at pølsevognen er forgængeren til velfærdssamfundet. Såvel i 1920erne som mange årtier senere var de københavnske pølsevogne forbeholdt krigsinvalider eller folk med andre handicap. Det var introduktionen af invalidepension (førtidspensionen) eller fleksjobbet på arbejdsmarkedet.  

 

Selve designet af pølsevognen har dog ændret sig i de sidste 100 år.

I starten var det en trækvogn med en opvarmet gryde, hvor pølserne lå i. Senere blev det a la de amerikanske Hot Dog Stands og sluttelige blev det til den nok så velkendte pølsevogn. Pølsevognen har været en fast del af gadebilledet i mere end 100 år og er blevet et symbol på en kulturinstitution, der kan rumme alle folkeslag. De fleste læsere har sikkert et minde fra en pølsevogn. Om det er kolde vinterdage som ung med en kakaomælk og ristet pølse, eller om det er en rød hot dog med det hele på en forretningsrejse et sted i Danmark.

 

I 1970’erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark

Pølsevognen havde sin storhedstid mellem 1950erne og nogle årtier frem. Der var omkring 700 vogne i Danmark i 1970. Her i Grindsted kom pølsevognen på plads ved jernbanestationen på banegårdspladsen, sponseret af Slagteriet Midtjylland i årene efter krigen og den blev overtaget i starten af 1950erne af Poul Leth Pedersen, der forstod at ophøje pølsevognen til en kulturinstitution. Blandt andet qua hans store personlige engagement i byen. I 1957 havde han i rumalderens begyndelse en Sputnik 2 Rød Hotdog med italiensk salat på menuen. Ligesom den uundværlige kradser var på menukortet for 10 øre. Poul Leth Pedersen døde i 1974 på Fynsgade Plejehjem.

I 1960erne kunne man også finde Nold’s Pølsevogn i bybilledet i Grindsted. Pølsevognen var en såkaldt rullende pølsevogn bygget ind i først en lille trehjulet bil med førerhus og siden en lidt større bil, men efter samme princip. Nold rullede vognen ud om aftenen, hvor den var placeret foran den lokale vulkanisør i Nørregade (der hvor La Flamme ligger i dag). Nold havde slagterforretning i Fynsgade. Det var for det meste hans børn, der passede den lille rullende pølsevogn. Når Grindsted KFUM spillede fodboldkampe på deres stadion ude på Søndervang, var Nold’s Pølsevogn gerne fast inventar.

 

Flere forskellige pølsevogne i Grindsted siden 1980’erne

Siden 1980erne og frem til 2023 har der været en del pølsevogne henholdsvis på Apotekertorvet og senere på Torvet. Alle vogne er jo desuden kendetegnet ved den høje kvalitet af dagfriske fødevarer. Efter Hansens Hotel blev revet ned omkring 1983-84 blev Apotekertorvet designet. Delle’s pølsevogn lå der omkring 1990 og blev afløst af Eigil Hansens pølsevogn. Eigil var kendt og populær i hele byen og mængden af kunder på Cafe Fodkold i Grindsted er aldrig før eller siden blevet overgået. Ken Gæbe Povlsen fra Billund overtog vognen og havde den nogle år omkring år 2000. Han forsøgte i en del år at få pølsevognen ned på Torvet, men da det ikke lykkedes solgte han til Flemming og Lisbeth Straarup fra Gesten området. Med Lisbeth Straarup kom pølsevognen ned på Torvet.

Efter Lisbeth lukkede vognen ned i slutningen af det første årti i 2000-tallet gik der nogle år, hvor pølser og grillmad måtte fortæres i de lokale grillbarer og pizzeriaer. Men tilladelsen til stadeplads for pølsevogne blev stadig opretholdt.

Lisbeths Pølser Torvet Foto fra 2002 – Kilde: GrindstedArkivet

Jan The Pølsemand

Den 18. oktober 2017 åbnede Jan Lindekilde Lund (bedre kendt som Jan The Pølsemand) fra Vorbasse, en vogn på hjørnet af Tårnvej og Chr. Lundgaards Vej. Han introducerede desuden en helt ny Grindsted Hot Dog (Grindog) med blandt andet bløde og ristede løg. Men i 2018 var det slut med såvel vogn som hotdog.

pølsevognen i Danmark og i Grindsted

Foto: René Lind Gammelmark

Alle Tiders Pølsevogn

I sensommeren 2018 åbnede Dorthe Eienstrand og Johnny ”Murer” Christensen så Alle Tiders Pølsevogn. De var også begge bysbørn, men markedet strammede til for pølsevogne. I København blev der åbnet boder med sushi, der udkonkurrerede de ikoniske danske pølsevogne. Alternativet for Dorthe Eienstrand blev Alle Tiders Cafe i Nørregade i 2019, der lukkede to år efter på grund af Corona nedlukningerne. Herefter overtog datteren Kira Eienstrand og hendes kæreste vognen for en kort periode og i september 2019 overtog den dengang 57-årige Harly Jørgensen Alle Tiders Pølsevogn. Og i disse dage har han lige haft fire års jubilæum.

 

pølsevognen i Danmark og i Grindsted

Alle Tiders Pølsevogn – Foto: René Lind Gammelmark

pølsevognen i Danmark og i Grindsted

Torvets Pølsevogn – her ved til et arrangement på Sydtoften 102 – Foto: René Lind Gammelmark

Omkring 100 pølsevogne tilbage i Danmark

I 2023 findes der kun små 100 pølsevogne, hvoraf omkring en fjerdel står i Københavns området. Fremtiden for pølsevognen ser lidt broget ud. Såkaldte eksperter mener at når de ældre generationer dør ud, så lukker pølsevognene også. Blandt unge generationer i dag er det ikke moderne at spise ved Cafe Fodkold, blandt andet fordi de er langt mere globalt orienteret end deres forældre og bedsteforældre. Men pølsevognen har før været igennem kriser i nyere så lad os nu ikke se om der i 2123 ikke også findes pølsevogne i Region Syd.

outletmesse2024