Maria Svejstrup er nyuddannet Lægeeksamineret SADF-Fodplejer

Maria Svejstrup er nyuddannet Lægeeksamineret SADF-FodplejerPå billedet ses 3 nyuddannede Fodplejere, klar til at tage hånd om dine fødder. Forrest fra venstre: Maibritt Pilgaard, Silkeborg. Annemette Sandfeld, Holstebro. Maria Svejstrup, Grindsted. Bagerst fra venstre: Underviser Mona Pedersen. Underviser Susanne Glerup. Underviser og Censor Mai Højbjerg Kristensen. Skoleleder Alice Kallesøe. - Foto_ Viborg Helsepraktik.

Maria Svejstrup der bor sammen med hendes mand Ronni og deres børn i Stenderup-Krogager har netop bestået den afsluttende eksamen som “Lægeeksamineret SADF-Fodplejer” fra Viborg Helsepraktik.

Som uddannet Lægeeksaminerede SADF-Fodplejere, har eleverne, gennem 1,5 års uddannelse, studeret praktisk og teoretisk fodterapi, anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi og klinikdrift samt indsigt i andre behandlingsformer skriver Viborg Helsepraktik til Netavisen Grindsted.

 

Maria har taget uddannelsen i fritiden. Hun har den 22. september fejret sit 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.