Grindsted Badmintonklub har 2 hold der spiller kampe i morgen.
Lørdag spiller Grindsted Badmintonklubs 1.hold mod Vinding. Det sker kl. 16.30 i MAGION.
Det er den første kamp for det nyoprettede Serie 1 hold. Grindsted Badmintonklub har i år haft mulighed for at få et ekstra hold med. Holdet vandt den første kamp der var mod Åbenrå, da Åbenrå ikke kunne stille hold.
Det er nogen af de helt unge mennesker fra U17 og U19 der er med på holdet, så det bliver spændende at se, hvordan de klarer sig når spillerne der er fra 16 år og opefter skal spille mod seniorer i en holdkamp. Det er noget halt anderledes end de kampe de plejer at spille forklarer formand Erik Thøgersen. De unge gør det godt ved ungdomsstævnerne, hvor de ofte er placeret på 1. , 2. og 3.pladser
Danmarksserie holdet skal til Kolding, hvor de lørdag kl. 13.00 skal møde Kolding Badmintonklub i Kolding Ketchercenter.
Grindsted Badmintonklub ligger på en 3. plads, mens Kolding ligger på en 5.plads.
Jeg både forventer og håber at vi vinder, men det ved man jo aldrig på forhånd. Det bliver en meget spændende kamp vurderer Erik Thøgersen.