Jan Olesen er ude af “Flokken”

Jan Olesen der bor på Vilhelmsmindevej mellem Sdr.Omme og Grindsted og en af 10 deltagere i TV 2’s nye realityprogram “Flokken”.   

 

Mandag den 9. oktober blev det første afsnit sendt på TV2 kl. 20.00

Næsten til sidst i udsendelsen se man at Jan Olesen falder.  Jan fortæller at hele dagen havde det været meget svingende med vejret. Der har været tidspunkter hvor det har været tørt, og andre tidspunkter hvor der er kommet rigtig meget vand. Vejret skifter ret hurtigt når man er i bjergene i Bulgarien forklarer han.

Jan var jo alene, og på et tidspunkt begyndte han at blive kold, og gik derefter ud for at finde noget træ som han kunne opbevare i den grotte hvor han opholder og skal sove. Grotten er på en bjergside, og på et tidspunkt træder han ned på en sten, et sted hvor han skal begynde at gå ned af, men stenen er løs, så den smutter under ham, hvorved han falder ned på siden. Hans højre arm er vredet rundt og kommer til at ligge dumt. Jan har før haft skulderen af led, så han var  klar over at det her det var ikke godt. Min fornemmelse fortalte mig at nu var min deltagelse i “Flokken” nok slut.

I afsnit 2 bliver Jan undersøgt af læger efter sit fald

I afsnit 2 ser man hvordan mit uheld ender, idet jeg bliver tilset af læger på stedet. Den ene læge forsøger også at sætte min skulder på plads der ude, fordi jeg før har hørt at jo før man får skulderen sat på plads jo bedre. Mit håb var at kunne fortsætte. Lægen tror ikke den sidder helt på plads, og derfor skal Jan med på sygehuset for at få taget billeder af skulderen.  Man ser at Jan har armen i en slynge og han bliver ført hen til en jeep hvor han får noget smertebehandling, inden han bliver kørt ind på et sygehus.

Både TV2 og Strong Productions som er produktionsselskabet har været fantastiske. Sikkerheden for os deltagere har været helt i top og jeg har været tryg hele tiden forklarer Jan Olesen, der tilføjer at det uheld han var ude for var der ikke nogen der havde kunnet gøre noget for at undgå.

 

En skuffelse

Programmet blev optaget i Maj måned over tre uger i de Bulgarske bjerge. Når man ser mig i dag, er min skulder velfungerende og uden problemer. Jeg har været hjemme siden slutningen af  maj, og der er mange ting der er gået igennem mit hoved. Det er personligt en kæmpe skuffelse at jeg ikke har gennemført. Jeg var ikke klar til at skulle hjem. Mentalt var presset fra jeg blev sat af, fordi det var et unaturligt terræn at være i, men det var både sjovt og fedt at opleve. Det var netop derfor jeg tilmeldte mig det var alt det jeg søgte jeg blev udfordret på. Det var en kæmpe skuffelse at jeg ikke fik mulighed for at opleve mere af den rejse, og arbejde noget mere med mig selv. 

 

Var ikke Jans egen beslutning 

Havde det været mig selv der havde sagt, at nu kan jeg ikke længere og jeg vil gerne hjem, så føler jeg det havde været min egen beslutning. Det var det ikke her for har kom jeg til skade med min skulder. Jeg kan huske jeg siger til en fra produktionen “jeg tror ikke i skal lægge beslutningen over til mig om jeg vil fortsætte, det skal være jer der tager beslutningen i samarbejde med lægerne – om det er forsvarligt at fortsætte.” “Hvis det er mig der skal gøre det, er det ikke sikkert at det bliver den mest fornuftige beslutning der bliver taget” Jeg ville gerne have fortsat hvis det var muligt og forsvarligt. Det gav ikke mening at fortsætte, jeg skulle gå med slynge i minimum 10 dage. Det gør dog ikke skuffelsen mindre. Jeg tager ekstremt meget med mig fra det jeg oplevede. Det der bliver vist på tv er jo kun en lille del af det vi oplever undervejs. Da jeg kom ud af programmet kom jeg til et hotel i Plovdi i Bulgarien.

 

Vil helt sikkert sige ja tak hvis jeg blev tilbudt at deltage i en ny sæson

Hvis jeg i dag fik et opkald fra produktionsselskabet om jeg havde lyst til at deltage i en ny sæson, ville jeg helt klart svare ja med det samme fortæller Jan Olesen, og jeg ville også være klar til at tage af sted med det samme.

 

Har fået en del ud af at deltage

Jeg har ved at deltage i programmet fundet ud af at nogle af de ting der betyder rigtig meget for mig som menneske nu bliver prioriteret endnu højere end før, det er noget jeg sætter stor pris på.

Jeg er også rigtig glad for at have mødt de 9 andre deltagere, som er meget forskellige i forhold til hinanden, og dem glæder jeg mig til at følge på rejsen. Deltagerne i programmet havde ikke mødt hinanden inden programmet de mødte hinanden i naturen i “Flokken”.

Amalie og Karina der bla. møder hinanden i 2. afsnit, det er helt oprigtigt første gang de to møder hinanden ansigt til ansigt. Da vi kom til hotellet, blev vi hver i sær indkvarteret i vores eget værelse, og når vi skulle ud og der skulle laves optagelser, blev vi eskorteret ud, så vi ikke mødte de andre Vi fik også mad og drikkevare ind på vores værelse, hvor vi opholdt os fire dage inden vi blev sat ud i naturen.

Jeg møder dem først efter optagelserne, det var specielt.

 

Følelsen at være i ingenmandsland

Jeg får rent faktisk radiokommunikation til Hanne på min første aften dernede,  følelsen af at være ude i ingenmandsland, du har ingenting, men lige pludselig har du kommunikation med et menneske der sidder i samme situation som dig, det var en vild følelse. Vi havde en samtale om alt andet end det det skulle handle om. Vi talte mere om hvem vi som mennesker er, og hvorfor vi er der og hvor vi kommer fra. Pludselig siger Hanne til mig ud af det blå “Jan, jeg bliver simpelthen nød til at skal tænde noget lys, jeg kan høre et eller andet”. Idet Hanne tænder lyset siger hun “der står et vildsvin og kigger på mig”. Derefter brød vi begge ud i et grin. Den glæde, så tosset en ting som det, den følelse af glæde når man er der ude, det forstår man slet ikke forklarer Jan. Det reddede hele min aften, og jeg var derefter klar til at lukke ned for den dag og gå i seng. 

Det at jeg har mødt dem tager jeg også med mig. Det er ni fantastiske mennesker der inspirer på forskellige måder.

 

Ekstreme forhold

Jan skulle ikke bruge tid på at bygge et shelter, for han havde jo grotten han kunne opholde sig i og søge ly for regn og sove.  Derfor brugte han jo tiden til nogle af de andre ting der også skulle klares.  Han skulle blandt andet have fundet et sted hvor han kunne hente vand.  Deltagerne havde fået udleveret et kort, hvor man kunne se kilder hvor der var vand.  Det område hvor Jan opholdt sig, var der ikke rigtig nogle gode kilder, men der var et sted hvor der var en kilde der gav rent vand, men det løb bare meget langsomt. Det kunne man også se i programmet mandag den 9. oktober, hvor Jan netop var ved den kilde for at få noget vand. Her havde Jan sat et krus under ved kilden hvor vandet så løb i kruset hvorefter han kunne drikke det.

 

Grotte med flagermus

Jan hørte om natten en “klappe lyd” hvilket skyldes at der fløj flagermus rundt i grotten – og dem var Jan ikke specielt vilde med. Den første dag mødte han også en slange – det synes han heller ikke specielt godt om.  Han oplevede ingen farlige situationer,  hverken om natten eller dagen.  Jan havde et stykke camouflagestof, som han lå under om natten i soveposen, på en presenning, hvilket skærmede ham godt.

 

Deltagerne havde på forhånd kun meget få informationer 

Jeg vidste jeg skulle ud i naturen, og vidste jeg skulle være alene. Jeg vidste ikke hvad jeg havde til rådighed derude af redskaber eller hjælpemidler til at klar mig der ude.  Det fandt jeg først ud af da jeg kom der ud. Man kunne godt hjemmefra havde gjort sig nogle tanker om hvad det var jeg skulle ud og lave.  Jeg var nødt til at finde ud af hvordan man bygger et shelter, for det vidste jeg ikke på forhånd. Derfor var det en af de ting jeg havde forberedt mig på forklarer Jan. 

Det at jeg så kommer her ud og faktisk har grotten, var jeg jo ikke forberedt på, det var faktisk sværere end jeg havde regnet med, for det jeg havde forberedt mig på blev ikke nødvendigt. Det havde ikke været muligt at bygge et shelter der hvor jeg skulle være.

 

Et anderledes Realityprogram

“Flokken” er jo en anden type Realityprogram, for i “Flokken” skal vi arbejde sammen, og jo flere jo bedre. Samarbejdet skulle foregå i en flok, for at kunne komme i mål med programmet. Vi skal ikke blive uvenner, eller lave drama. Her viser vi at deltagerne skal nå i mål via samarbejde.

Vi er 10 vidt forskellige mennesker, med hver sin baggrund. Vi er nødt til at få det til at fungere. I andre Realityprogrammer, er jo ofte at der skal skabes drama, og der er “fnidder” blandt deltagerne.  I “Flokken” er vi nødt til at holde sammen, det duer ikke vi bliver uvenner og slet ikke at få nogen til at ryge ud. Vi går alle rundt med en lille beholder der har en vis værdi. Det er en maget aktuelt måde at samarbejde på. Med den situation der er i verden i øjeblikket, er det jo også vigtigt at vise at uanset hvor forskellige vi er, er vi alle mennesker, og vi har hver især noget forskelligt vi kan byde ind med. Der er heller ikke nogen der kan stemmes ud af programmet. Det er derfor jeg gerne ville deltage.

 

Ved ikke hvad fremtiden bringer, om der er mere tv på vej, det kan kun tiden vise slutter Jan Olesen.