Efterårskoncert på Mødestedet

Efterårskoncert på MødestedetFoto: Privatfoto

Torsdag aften havde Ældre Sagen i Grindsted Efterårskoncert på Mødestedet. 

Ronnie Flyvbjerg Olesen inviterede de fremmødte indenfor i sit liv, med arrangementet “Mit liv i musikken”.

Han havde hurtigt publikum i sin hule hånd. 

Vi lagde ud med sangen “I Danmark er jeg født” – for Ronnies eget vedkommende tilføjede han “I Danmark har jeg hjemme” – så var det på plads fortæller Kjeld A. Knudsen fra Ældre Sagen.

Ronnie sang, og især spillede så selv englene måtte bøje sig. Han fortalte om sin start på livet som forældreløs gadebarn i Korea, til adoption af en musikalsk familie i Filskov, hvor bleen dårlig nok var tør, før han spillede sine første toner på familiens klaver. Han fortalte om rejsen videre som voksen, hvor han i dag spiller på landets mindste og største scener, og anerkendes som en af Danmarks absolutte dygtigste musikere forklarer Kjeld A. Knudsen.

Jo! – publikum blev rørt til tårer og morede sig så mavemusklerne fik krampe. En fantastisk aften, som de fleste vil huske med stor glæde. Tak til Ronnie, for at lade os få et kig ind i et musikalsk rigt liv slutter Kjeld A. Knudsen.

Efterårskoncert på Mødestedet

Foto: Privatfoto

Efterårskoncert på Mødestedet

Foto: Privatfoto

Efterårskoncert på Mødestedet

Foto: Privatfoto

Efterårskoncert på Mødestedet

Foto: Privatfoto

Ronnie Flyvbjerg Olesen – Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Lions Nytårskoncert 2025