Grindsted Badmintonklubs Danmarksseriehold spiller i dag kl. 15.30

Grindsted Badmintonklubs Danmarksseriehold spiller i dagFoto: René Lind Gammelmark

Grindsted Badmintonklubs Danmarksseriehold spiller i dag kl. 15.30 på hjemmebane i MAGION Hal 3 mod Badminton Esbjerg. 

Man kan godt kalde det et lokalopgør, men denne gang er det ikke bare et lokalopgør, men også et topopgør fortæller Erik Thøgersen

Grindsted Badmintonklub er nr. 2 og Esbjerg nr. 4. Der er dog kun 1 sølle kamppoint mellem os forklarer Erik Thøgersen. Odense er på 1. pladsen og har 4 kamppoint mere, så der er tæt løb i toppen.

I en badmintonmatch tæller alle 13 kampe som point, hvilket betyder at alle enkelte kampe har stor betydning.

Alle 10 spillere fra Grindsted Badmintonklub vil kæmpe med alt de har, men 11. manden i form at tilskuerne i hallen vil selvfølgelig hjælpe meget til, og der er som altid kaffe og kage til de fremmødte fortæller Erik Thøgersen.

 

Serie 1 holdet skulle også have spillet lørdag, men det er udsat til onsdag kl. 19.30 – hvor det spilles i MAGION’s hal 3. Her skal holdet møde Rødekro.