På julemessen lørdag og søndag kan du møde Oliver Fodor Rasmussen. Den 13-årige gokartkører har deltaget i flere store løb, blandt andet EM og VM her i sommers.
Oliver Fodor Rasmussen er 13 år gammel, og har siden han var 5 år kørt Gokart. I 2022 blev han danmarksmester i klassen mini 60, og i 2022 blev han nomineret til årets idrætstalent 2022 i Billund Kommune. På Julemessen har han en gokart og en gokartsimulator med på sin stand. Nu er Oliver rykket op i OK Juniorklassen.
Der vil være en konkurrence hvor du på tid kan dyste mod Oliver i en gokartsimulator. Oliver sætter en tid, og derefter vinder den fra publikum der deltager med den tid der er tættest på Olivers.

Oliver Fodor Rasmussen – Foto: René Lind Gammelmark
Startede som 5-årig
Da Oliver var 5 år fik han interessen for gokart. Olivers far Ronnie Haugaard Rasmussen har selv kørt gokart fra han var 7 år til han var omkring 14 år. Ronnies bror og søster har også kørt gokart som børn. Ronnie har været i sporten siden, som mekaniker og træner. Ronnie har aldrig kørt på det niveau Oliver kører på.
Køreteknisk anlæg i Kvistgård på Sjælland
Jeg startede med at køre i Kvistgård, der var et køreteknisk anlæg der om søndagen blev lavet om til gokartbane. Derefter kørte jeg på forskellige baner rundt på Sjælland indtil vi flyttede til Grindsted i 2019 fortæller Oliver Fodor Rasmussen.
Er medlem af Grindsted Gokartklub
Oliver er medlem af den lokale Gokartklub hvor han også en gang imellem kører på banen ved anlægget på Vesterhedevej. Han kører rundt på de forskellige baner i Danmark, i Sverige og Italien.
OK Junior
Oliver er i år rykket op i OK Junior. Han startede som 12 årig i den gruppe, det er individuelt hvornår man rykker op. Det er afhængig af størrelse mv. og der er nogen der bliver længere i mini 60 inden de rykker op forklarer Olivers mor, Noémi Fodor Rasmussen
FIA der er det internationale motorsportsforbund har blandt andet formel 1 og alle klasser hele vejen ned. I Gokart har de gearkart, OK Senior og OK Junior. OK Junior er den første klasse der udskriver Europamesterskaber og Verdensmesterskaber i.
Nr. 44 af 126 kørere til VM
Oliver deltog i år i VM i Italien, hvor han blev nr. 44 ud af i alt 126 kørere. Den placering er han ikke helt tilfreds med. Han var en af de tre danske kørere der deltog. Jeg havde potentiale til meget mere men der var noget på den tekniske side der udfordrede mig i at komme længere op forklarer Oliver.
Efter tidtagningen var Oliver nr. 24 fortæller Noémi. Den sidste træning Oliver kørte inden tidtagning var han hurtigst i sin gruppe af alle. Det er her alle bruger deres bedste udstyr. Da han kommer ind var han den 5. hurtigste i sin tidtagning fortæller Ronnie. Teamet Oliver kørte i var også helt oppe og køre og roste ham vildt. Men Oliver mener at han godt kunne have kørt hurtigere. Der var nogle forhindringer foran ham, blandt andet var der nogen der havde et uheld lige foran, hvilket betyder han taber lidt tid.
Tæt løb
Når man kommer ud på banen til tidtagning har man 2 minutter, og alle vil jo have det bedste sted at være forklarer Oliver. Man vil helst have den bedste placering når man starter. Der er ikke nogen der bare kører, man venter på at få den bedste placering og man vil have overblikket.
Når man kører tidskørsel som er det der angiver hvor man skal starte henne, er der efterhånden kommet så meget strategi til, for man har egentlig 6 minutter til at køre sin bedste tid der giver deres startplacering. Der er en fordel at køre i slipstrøm, og alle har nye dæk på, så man vil gerne vente lidt med at køre ud. Først når der er 2½ minut tilbage, kører de alle sammen ud for at få den bedste tid forklarer Olivers far Ronnie.
Oliver bliver i tidskørslen ramt bagfra på sin gokart fortæller Noémi der er Olivers mor. Det betyder også at det giver nogle udfordringer med gokarten, da løbet går i gang. Teamet prøver en masse, men finder først ud af hvad den reelle fejl er ved gokarten da de har kørt 4 heats, hvorefter Oliver skifter gokart. Han er røget længere ned i positioner i løbet af de 4 heats. Oliver holder efter skiftet til en anden gokart, sin 7’plads i de to sidste kvalifikationsheats, men hvem ved, måske kunne han havde kommet længere op i feltet hvis han havde skiftet før fortæller Noemi.
Familie projekt
Familien bruger meget tid på sporten. Oliver var til EM i sommer, og senere til VM. Den udvikling der er sket mellem EM og VM hvor han havde en del løb i Italien har gjort rigtig meget. Til EM sagde han til Noémi at det er virkelig svært, og til VM havde Oliver fået troen på at han faktisk kunne have været med helt fremme i feltet.
I Sverige kørte han 3 løb, hvor han blev vinder i 2 og en anden plads i et tredje løb.
EM og VM er i forskellige lande
EM er 4 løb hvor det bliver afviklet i hvert sit land, mens VM er et enkelt løb. I år var VM i Italien, næste år er det i England.
WSK (World Series of Karting) foregår i Italien, og også andre store løb – foregår ligeledes i Italien. Ronnie fortæller at mange af gokartproducenterne hører hjemme i Norditalien, hvorfor en del udvikling foregår på de mange baner der er i området.
Det er anderledes at køre i Danmark og Sverige
I Danmark og Sverige er det noget anderledes at køre end i Italien. For der er ikke så mange kørere på banen samtidig. forklarer Oliver, I Italien er der mange flere kørere på banen (36) og alle er rigtig dygtige. Man skal hele tiden være vågen for de andre venter ikke på en. Man skal tage hurtige beslutninger, for alle vil jo helst ligge forrest. Det kan være svært at udvikle sig i Danmark og Sverige, når de i Italien kører på den måde.
Kræver mange penge
Det kan ikke lade sig gøre at køre det på dette niveau, uden mange sponsorer forklarer Oliver. Hvis jeg gerne vil blive bedre kræver det at jeg kører endnu flere løb, og det koster mange penge. Mit mål er at blive professionel i motorsport og verdensmester i gokart. De andre gokartkørere kører 25-30 internationale løb, jeg har kørt 7-10 internationale løb om året de sidste to år.. Jeg bliver nødt til at køre endnu flere løb, hvilket koster mange penge. Oliver er tilknyttet CRG fabriksteamet, hvor man laver en aftale med dem om hvordan økonomien hænger sammen. Det er meget dyrt. Det er en af de ting der er afgørende for Olivers karriere forklarer Ronnie. Der er flere teams der har kontaktet os.
Økonomien er ude af vores hænder, hvis ikke der er nogen der hjælper kan det ikke lade sig gøre, fordi det er så dyrt forklarer Ronnie.
Skole
Jeg går i folkeskolen, og når jeg er ude og køre laver jeg det de andre laver, jeg får som regel opgaverne af lærerne, så jeg kan lave det inden jeg tager afsted. Så på den måde kommer jeg ikke bagud. Det kræver meget disciplin så jeg får det lavet mener Oliver.
Brænder for det
Oliver brænder for motorsporten, hvilket er meget tydeligt, og det er en af de kriterier der er, for at man får succes.
Julemessen
Oliver har fået en stand på Julemessen i MAGION den 4. og 5. november. Her tager han en gokart med, og der kommer også en racersimulator.
Man kan prøve at slå min tid. Der bliver også en konkurrence på standen, hvor man kan vinde et gavekort på 500 kr. til Sport24 (sponsoreret af Sport24 Grindsted). Du kan se, hvordan du vinder ved at besøge mig på standen, fortæller Oliver. Kom endelig forbi og få et indblik i min gokartverden. Vi viser videoer mv. slutter Oliver Fodor Rasmussen.
Du kan læse mere om Oliver på hans facebookside og hans instagram profil

Oliver Fodor Rasmussen – Champions of the future i Rødby, 2023 – Fotograf: Manuella Nicoletti

Oliver lige før starten af et heat til Champions of the future i Rødby, 2023 – Fotograf: Manuella Nicoletti

Oliver (tv) og hans far, Ronnie (th) i dialog om setup forud for et heat – Fotograf: Manuella Nicoletti

Oliver (i midten) i dialog med hans mekaniker og coach, Viktor Gustavsson (th) forud for et heat til Europamesterskabet i Rødby, 2023, mens hans far, Ronnie (tv) følger med på sidelinjen – Fotograf: Manuella Nicoletti

En koncentreret Oliver gør sig klar til et heat til Europamesterskabet i Rødby, 2023 – Fotograf: Manuella Nicoletti

Efter endt træningssession analyseres setup og kørsel med teamet. Fra venstre Mariano De Faveri (Dataingeniør), Viktor Gustavsson (Coach), Oliver, Ronnie (far og mekaniker). Fotograf: Manuella Nicoletti

Oliver modtager instruktioner fra hans far, Ronnie undervejs i en træninssession til WSK Champions Cup i Italien, 2023.
Fotograf: Manuella Nicoletti

Oliver Fodor Rasmussen i forgunden – PR-Foto

Oliver Fodor Rasmussen – PR-Foto

Oliver og hans far Ronnie – kort før løbsstart – PR-Foto

Oliver Fodor Rasmussen til VM den 8. oktober 2023. Fotograf: Davide Pastanella

Oliver Fodor Rasmussen ved VM den 8. oktober 2023 – Foto:Davide Pastanella

Holdet bag Oliver hos det Italienske gokartteam, CRG som Oliver er tilknyttet. Fra venstre Mariano De Faveri (Dataingeniør), Viktor Gustavsson (Coach), Oliver, Ronnie (far og mekaniker), Andrea Todisco (Team Manager).
– PR-Foto

Oliver Fodor Rasmussen forrest til WSKSMLS Lonato – PR-Foto

Oliver Fodor Rasmussen ved VM den 8. oktober 2023 – Foto:Davide Pastanella

Oliver og Ronnie på gridden forud for et heat til Verdensmesterskabet i Italien 2023. Oliver og Ronnie arbejder ofte sammen når de er til løb. Ronnie er en af de få forældre i rollen som mekaniker når der køres EM og VM, de fleste kørere har fuldtidsprofessionelle mekanikere – Foto: Davide Pastanella / wafeproject.ltd

Fra venstre Noémi, Oliver, han søster og Far Ronnie – Foto: Davide Pastanella