Frivilligcenter Billund inviterer til gratis foredrag med Tommy Krabbe, onsdag den 22. november fra kl. 19 til 21.
Foredraget afholdes som led i Frivilligcenter Billunds fokus på ældre og ensomhed.
Titlen på foredraget er: Står du midt i overgangen fra arbejdsliv til seniorliv? Og hvad skal det næste kapitel indeholde?
Uanset om man finder det skræmmende, udfordrende eller velkomment, er det en god idé at få et par input med på vejen.
Tommy Krabbe vil tage udgangspunkt i den livssituation, man står i, når det egentlige arbejdsliv er droslet ned eller er et overstået kapitel. Nøgleordene i foredraget er forandringer, udvikling, nysgerrighed, samarbejde, fællesskaber og trivsel.
Vi byder på kaffe og brød, og efter foredraget bliver der en præsentation af nogle af de lokale muligheder, der er, for at deltage i frivilligt arbejde.
Alle interesserede får en rundvisning på Frivilligcentret, og vi fortæller om vores opgaver.