Bülows Hjørne: Drenge, I Drenge som døde

Bülows Hjørne

Af Louis Bülow

Drenge, I Drenge som døde …   Midt under besættelsen, i foråret 1942, havde en flok halvvoksne skoleelever i Aalborg, Churchill-klubben, formået at udfordre tyskerne med ildspåsættelse, hærværk og våbentyverier, og historien spredte sig som en løbeild over hele landet.

 

Beretningen om drengenes illegale aktioner vakte beundring og inspirerede mange til at gå ind i modstandsarbejdet.

I en tid, hvor Europa stod i flammer, gik uforfærdede unge ind i kampen mod nazismen og den tyske besættelsesmagt, og modstandsarbejdet spirede i disse måneder. Demonstrationer, illegale blade og småsabotage tog efterhånden tog til i styrke og viste sig stadigt mere effektiv.

 

Unge idealister af samme støbning, der med livet som indsats var med til at sikre, at Danmark ved befrielsen kom ud af krigen på de allieredes side. Deres kamp mod tyranni og undertrykkelse er en beretning om idealisme og mod til at lytte til sit hjerte, når samvittigheden krævede det.

 

Mange kom til at betale den højeste pris …

Natten mellem den 17. og 18. august 1943 var unge modstandsfolk kørt til Madum Sø i Rold Skov for at modtage våben, nedkastet fra et engelsk fly. Ved Skørping blev gruppens lastbil med de nedkastede containere standset af tyske soldater, og efter en heftig ildkamp blev den 23-årige bankassistent Niels Erik Vangsted dræbt.

 

Poul Kjær Sørensen

Den 27-årige bygningsingeniør Poul Kjær Sørensen blev taget til fange, dømt til døden ved en tysk krigsret og henrettet den 28. august 1943 – den første henrettelse af en frihedskæmper i Danmark under besættelsen.

Henrettelsen af Poul Kjær Sørensen førte til store demonstrationer, der spredte sig til hele landet, og dagen efter – den 29. august 1943 – opgav regeringen samarbejdspolitikken med tyskerne.

 

Skæring Hede

Blandt de mange unge, der mistede livet i kampen mod den tyske besættelsesmagt, var også fem unge modstandsfolk, der torsdag den 2. december 1943 blev henrettet af tyskerne på Skæring Hede nord for Aarhus:

Anders William Andersen, 19 år, Oluf Akselbo Kroer, 27 år, Sven Christian Johannesen, 20 år, og Otto Andreas Konrad Manley Christiansen, 19 år, alle fra Randers, samt Georg Mørk Christiansen, 22 år og fra Aarhus. Unge mænd, der havde været med i adskillige industri- og jernbanesabotager, bl.a. sporskifteanlægget på baneterrænet ved Aarhus Hovedbanegård.

 

Jernbanebroer

Natten mellem den 17. og 18. november 1943 blev jernbanebroerne over Gudenåen ved Langå sprængt ved en større sabotageaktion, udført af de unge fra Aarhus og Randers. Togtransporterne på jernbanelinjen var afbrudt i 12 døgn, den længste afbrydelse af en linjestrækning i Danmark under hele besættelsen

Men allerede efter få dage var Gestapo på sporet af sabotørerne, og modstandsgruppen blev trævlet op. Den 24. november 1943 blev de fem unge stillet for en tysk krigsret i Aarhus og dømt til døden. Deres ansøgning om benådning blev afslået den 1. december, og allerede den næste morgen blev de unge modstandsfolk ført fra arresten til Skæring Hede og skudt.

Henrettelserne fandt sted ved kuglefangsvolden 100 meter fra stranden, og her er rejst en mindesten med et vers af Kaj Munk indhugget:

 

Drenge, I Drenge som døde

I tændte for Danmark i dybeste Mulm

en lysende Morgenrøde.

 

Anker Jørgensen

I den anden ende af landet gjorde den unge Anker Jørgensen tjeneste ved telegraftropperne i Hellerup, men i juli 1943 – 14 dage efter sin 21 års fødselsdag – blev han overført til Næstved Kaserne som værnepligtig gardehusar, menig 686.

Drenge, I Drenge som døde

Den unge modstandsmand Anker Jørgensen ved befrielsen – Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase

Da kasernen den 29. august 1943 blev stormet af tyske tropper, deltog Anker i de heftige kampe, der kostede flere danske soldater livet, mens adskillige blev hårdt sårede. Også tyskerne led alvorlige tab.

Efter hjemsendelsen fra kasernen sluttede Anker Jørgensen sig til modstandsbevægelsen i hovedstaden. Han skulle blive meget aktiv i det illegale arbejde, selv om han efter krigen forsøgte at nedtone betydningen af sin egen rolle og undgå ethvert forsøg på helgenkåring.

Med livet som indsats blev han leder af en større modstandsgruppe, der modtog våben og ammunition ved Gribskov i Nordsjælland. De mange kasser med våben, svenske Husquarna-maskinpistoler, blev læsset på lastbiler og transporteret videre til et stort illegalt våbenlager på loftet over Toftegårds Bio i Valby.

 

Skulle fjerne kartotek

Fordeling af de mange våben til mindre depoter i kældre, lofter og private lejligheder indgik i modstandsarbejdet, og i marts 1945 fik gruppen under Ankers ledelse til opgave at fjerne et omfattende værnemager-kartotek fra Handelsministeriet på Sct. Annæ Plads.

Lørdag den 24. marts gik den dramatiske aktion i gang, hvor ni af modstandsgruppens medlemmer deltog. Mens Anker fik gennet ministeriets ansatte – næsten 30 mennesker – sammen i et lokale og holdt dem op med sin politipistol, gik de andre modstandsfolk i gang med at læsse det omfattende kartoteksmateriale ned på et par lastbiler i gården. Kartoteket kunne herefter indgå i retsopgøret mod værnemagere efter krigen.

 

Hektiske befrielsesdage

I de hektiske befrielsesdage stod Ankers modstandsgruppe for arrestation og afhentning af formodede stikkere og værnemagere. Andre specialopgaver var bevogtningen af Dagmarhus, tyskernes berygtede hovedkvarter, og hele området omkring Paladsteatret.

En af de sidste dage i april 1945 – kun få uger før frihedsbudskabet fra BBC nåede til Danmark – gennemførte Gestapo en razzia på Knippelsbro. Flere medlemmer af Ankers gruppe kom i ildkamp med tyskerne, bl.a. hans bedste ven og nærmeste medkæmper, Svend Aage Hedmann.

 

Fra dagbog

I Anker Jørgensens dagbog fra dengang hedder det:Torsdag den 26. April. Svend Aage og Svend Olaf Lange og Ernst Arleth er i dag dødeligt saarede ved Ildkamp med Gestapo. Der kom Bud til mig på Kursus og jeg tog straks til Sortedamsdosseringen og tømte det Lager af Vaaben der fandtes der. Lørdag den 28. April. Jeg kan ikke faa ind i mit Hoved at S. Aa. er død. Da jeg fik det at vide rystede jeg over hele Kroppen …”

Gestapo slæbte den hårdt sårede Svend Aage Hedmann til Vestre Fængsel, hvor han døde den næste dag. Efter befrielsen i maj 1945 blev gravene ved henrettelsespladsen i Ryvangen åbnet, og der blev fundet 202 lig, begravet af tyskerne. Anker Jørgensen måtte identificere hans lig i Ryvangen.

Selv klarede den purunge Anker Jørgensen sig igennem modstandskampen, og han skulle mange år senere blive landets statsminister.