Godt 120 så klassikeren “Martha” i Grindsted Kino

Foto: René Lind Gammelmark

Godt 120 så klassikeren “Martha” torsdag aften i Grindsted Kino .

Det var Mark Lindberg fra Gamle Filmklub Grindsted der sammen med Grindsted Kino havde arrangeret forestillingen hvor billetterne blev solgt til specialpris – nemlig kun 50,- kr.

 

Filmen der er fra 1967 handler om det gamle rustne fragtskib “Martha” der i mange år har besejlet det græske øhav. Der var mange kendte og folkelige skuespillere på rollelisten, blandt andet Ove Sprogøe, Morten Grundwald, Roul Richard, Poul Bundgaard, Karl Stegger, Preben Kaas og Helge Kjærluff-Schmidt.

 

Det sagde publikum før filmen

Erik Madsen fra Filskov var sammen med en kammerat Frede Nielsen fra Ølgod i biografen for at se filmen.

Vi har set filmen før og er taget her over fordi vi gerne ville se den gamle film i biografen.

 

Hanne og Leif Juhl fra Hejnsvig var i biografen fordi Leif havde inviteret Hanne med. Vi har set filmen for nogle år siden og tænkte at vi ville se den igen.

 

Linda Skov og Vagn Johansen fra Billund.  Vi har en interesse i de gamle danske film. Vi har set filmen mange gange før, men ikke i biografen, så det glæder vi os til.

 

Maria U. Thomsen og Vladimir Andresen fra Vejle. Vi har set filmen mange gange – vi elsker at se gamle film, og ser tit mange danske film derhjemme. Vi så det på facebook, og derfor tænkte vi at det lige var noget for os, en god gammel dansk film i biografen var det helt rigtige.  Vi har faktisk talt om at hvis det var noget der var tilbagevendende måske 4 gange om året, så ville vi være interesserede i at køre fra Vejle til Grindsted for at se filmene.  Vladimir havde lavet turen som en overraskelse for Maria.

 

Michael Hye fra Stenderup havde to drenge med. Jeg har set filmen rigtig mange gange. Har gået gået på Maskinmesterskolen, og der var filmen nærmest pensum.  Jeg har også været med Maskinmesterforeningen inde og se filmen, de har lejet salen i Esbjerg et par gange.

 

Det sagde arrangørerne

Mark Lindberg var ovenud tilfreds med at der var solgt over 120 billetter.  På forhånd havde jeg det sådan at hvis der blev solgt 50 så ville jeg være tilfreds, men det her er super godt.  Vi pønser på at skulle vise film igen i første kvartal af 2024, men skal lige have lavet lidt benarbejde for at finde ud af hvilke film der er mulige at leje. Når vi har fundet nogle film, vil der blive lagt nogle ud som man kan stemme om på vores facebookside, så den der får flest stemmer vil være filmen der skal vises. 

Du finder filmklubben på facebook HER

 

Stig Møller fra Grindsted Kino og Kulturhus synes det var festligt. Filmen i dag var et forsøg. Vi havde fået en henvendelse fra Mark Lindberg der spurgte om ikke vi kunne spille nogle gamle danske film, så det er vi gået i samarbejde med ham om .Vi overvejede derefter hvordan det skulle organiseres, og det er så endt med at vi i 2024 vil vise flere danske film, måske et i hvert kvartal. Billetprisen vil være til nedsat pris, for normalt koster en billet 90 kr. men vi sætter prisen til 60 kr. forklarer Stig Møller. Det er en pris der gør at vi skal have mange ind for at se filmene for at det kan løbe rundt.

 

Du kan læse mere om filmen og hvordan den blev optaget HER

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse